Søskendepar Dima og Hassan Alouch flygtede for ni år siden fra krigen i Syrien sammen med deres familien til Danmark. Lige siden har de boet i Hjørring, men i dag frygter de for fremtiden, for de har valgt at uddanne sig, og dermed opfylder de ikke kravet til at få permanent ophold her i landet. Foto: Jesper Christiansen Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hun læser til læge, han læser arkitektur: Men de er i Nordjylland på lånt tid

Et søskendepar i Hjørring risikerer at blive udvist, da de ikke opfylder beskæftigelseskravet for få ophold i Danmark, når de tager universitetsuddannelser.

Søskendeparret Dima og Hassan Alouch flygtede for ni år siden fra krigen i Syrien sammen med deres familie. 

Nu risikerer de begge hjemsendelse, fordi de tager en længerevarende universitetsuddannelse.

Det er en bekymring, jeg lever med hver dag

Dima Alouch, medicinstudrende, Hjørring

Dima Alouch er 27 år og bor i Hjørring sammen med sin familie, og hun læser medicin på femte semester på Aalborg Universitet.

Hassan Alouch er 26 år og bor også i Hjørring og læser arkitektur på Aalborg Universitet. Ved siden af studierne arbejder han som vikar i hjemmeplejen i Hjørring.

- Det er mit drømmestudie, jeg er kommet ind på, men jeg er nervøs for, om jeg bliver færdiguddannet, fordi jeg hele tiden er nervøs for at blive udvist af Danmark. Det er en bekymring, jeg lever med hver dag, fortæller Dima Alouch fra hjemmet i Hjørring, hvor hun og resten af familien flyttede til for ni år siden, da de kom til landet som kvoteflygtninge fra Syrien.

- Når folk har været her i adskillige år og vil Danmark, så skal de have den anerkendelse at få permanent opholdstilladelse, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen, som kalder reglerne på området for uhensigtsmæssige.

Frygter drømmen brister

Hendes et år yngre bror læser også, han er på tredje semester på studiet, han drømmer om vil føre ham til drømmejobbet som bygningsingeniør.

Men frygten for, at drømmene aldrig går i opfyldelse, lurer hele tiden.

- Min fremtid i Danmark er uvis, og det påvirker mig hele tiden, og jeg spørger ofte mig selv om, jeg skal stoppe med at læse og tage et job i stedet for, siger Hassan Alouch.

To år ad gangen

Deres bekymringer bunder i, at de ikke har permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det vil sige, at de har lov til at være i Danmark to år ad gangen, og de skal derfor kontinuerligt søge ny midlertidig opholdstilladelse.

- Jeg sad i gruppearbejde på mit studie for en uges tid siden og fik pludselig en mail om, at jeg lige skulle dokumentere, at jeg stadig har opholdstilladelse. Det kunne jeg jo godt, men det er den der følelse, jeg hele tiden har, at jeg aldrig ved om eller hvornår, jeg bliver udvist. Jeg synes jo selv, at jeg er integreret i det danske samfund, men så kan jeg alligevel måske ikke helt få lov at være her, siger Hassan Alouch.

Har valgt uddannelse i stedet for job

Årsagen til, at søskendeparret ikke har permanent opholdelstilladelse, er, de inden for de seneste tre år ikke har haft fuldtidsarbejde.

Jeg ved godt, at permanent ophold ikke er en ret, og det er noget, man skal gøre sig fortjent til, men jeg synes, jeg gør noget for at bidrage til det danske samfund ved at uddanne mig i et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft

Dima Alouch, medicinstuderende, Hjørring

I stedet har de valgt at uddanne sig. 

Og studierne betyder, at de ikke opfylder det såkaldte beskæftigelseskrav for at få ophold i Danmark. 

For at få permant opholdsstilladelse i Danmark kræver det blandt andet, at man har boet mindst otte år i landet og har haft fuldtidsarbejde i tre og et halvt år i mindst 30 timer om ugen.

- Jeg synes, det er urimeligt, at uddannelse ikke gælder som beskæftigelse. Jeg bruger omkring 40 timer om ugen på medicinstudiet, og jeg kan ikke arbejde 30 timer ved siden af for at kunne indfri kravet om beskæftigelse, siger Dima Alouch og tilføjer:

- Jeg ved godt, at permanent ophold ikke er en ret, og det er noget, man skal gøre sig fortjent til, men jeg synes, jeg gør noget for at bidrage til det danske samfund ved at uddanne mig i et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft, og planen er jo, at jeg om nogle år, når jeg forhåbentlig bliver færdig som læge, så kan give tilbage til samfundet.

Jeg kunne aldrig forestille mig at skulle rejse fra mine børn

Dima Alouch, medicinstuderende, Hjørring

Børnene er danske

Indtil videre er det dog usikkert, om hun nogensinde vil nå så langt i medicinstudiet.

For siden 2021 har mere end 1.000 syriske flygtninge fået revurderet deres opholdstilladelse med det resultat, at mere end 100 flygtningen har mistet deres opholdstilladelse. 

Blandt andet med den begrundelse, at Damakus-regionen, hvor også familien Alouch kommer fra, i dag betegnes som sikker.

- Vi kan ikke komme tilbage til Syrien, når der er krig. Vores grund til at flygte til Danmark gælder stadig, siger Hassan Alouch.

Usikkerheden om fremtiden og en mulig afvisning af ophold i Danmark på det familiære plan.

Dima Alouch er gift og har to børn, der begge er danske statsborgere.

- Jeg kunne aldrig forestille mig at skulle rejse fra mine børn, lyder det fra hende.

Droppe studierne?

Søskendeparret overvejer nu om, de skal afbryde studierne og arbejde ufaglært i stedet.

På den måde kan de nemlig opfylde kravene til at kunne få permanent opholdstilladelse.

Det siger ministeren

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er der ikke opbakning til at se på om reglerne skal lempes.

I et skifteligt svar til TV2 Nord skriver ministeren følgende:

"Det er et stort privilegium at opnå permanent ophold i Danmark. Derfor synes jeg, det både er fornuftigt og rimeligt, at vi stiller krav om, at man har bidraget til samfundet i nogle år, før man kan opnå permanent ophold. Det gør man særligt ved at være i ordinær beskæftigelse".

- Jeg synes, det er urimeligt, at man skal vælge mellem uddannelse og arbejde, for jeg tænker, at jo bedre uddannet jeg er, jo bedre muligheder har jeg for at få et job med  fremtid i, siger Hassan Alouch.

Også Dima Alouch overvejer at droppe studierne til fordel for et ufaglært job.

- Det er jo et langt studie, jeg er i gang med, det vil sige, det er rigtig lang tid, hvor jeg skal opleve den samme situation, det er hårdt for mit mentale helbred, når jeg går og er nervøs hele tiden. Nervøs for om jeg får lov at blive her to år mere, siger hun.

Vi mangler arbejdskraft og kompetencer her i landet, og så må vi jo også give folk, der kommer hertil mulighed for at uddanne sig.

Per Larsen, Folketingsmedlem, Kons.

Det er en uholdbar situation, som søskendeparret fra Hjørring ikke burde være, hvis man spørger det nordjyske folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen.

- Det er ganske ubehageligt at være her nærmest på tålt ophold, og det er urimeligt over for dem, lyder det fra Per Larsen, som tilføjer:

- Det er uhensigtsmæssigt, sådan som reglerne i dag er skruet sammen, at uddannelse ikke tæller som beskæftigelse. Vi mangler arbejdskraft og kompetencer her i landet, og så må vi jo også give folk, der kommer hertil mulighed for at uddanne sig.

Per Larsen vil nu have en drøftelse med sin konservative folketingsgruppe, men tør ikke love, at der er en lovændring på området på vej lige.

- Min holdning er klar, at når folk har været her i landet i adskillige år og vil Danmark, så skal de have den anerkendelse at få permanent opholdstilladelse, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Per Larsen,

Både Dima og Hassan Alouch har været indkaldt til møde med Udlændingestyrelsen med henblik på en mulig hjemsendelse. 

Myndighederne har dog ikke fundet grund til at sende dem tilbage til Syrien, derimod har begge fået forlænget den midlertidige opholdstilladelse med to år.

Dima og Hassan Alouchs søskende har alle fået perment opholdstilladelse, ligeså har deres far, Dimas mand og børn.

Det vil regeringen

Regeringen vil håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark. Derfor vil regeringen give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Kilde: Regeringsgrundlaget


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Mand omkommet i dødsulykke - kørte ned af høj skrænt

Det vides endnu ikke, hvordan ulykken gik så galt.

Det gik alvorligt galt, da en 82-årig mand på el-scooter var ude at køre lørdag aften omkring klokken 18 på en cykelsti ved Havbro.

Her mistede han af uforklarlige årsager grebet over scooteren og kørte ud over en seks meter høj skrænt og omkom.

Det fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Christian Tilsted. De pårørende er underrettet.

- Han kommer uden for cykelstien og rammer et træ på vej ned af skrænten. Der blev forsøgt genoplivning på stedet, men forgæves, siger vagtchefen.

Den 82-årige mand var i selskab med en anden person på el-scooter.

- Så vi fik alarmen med det samme. Det kunne godt være et sted - hvis man kørte alene - at man ikke lige blev opdaget med det samme. Men det er ikke tilfældet, fortæller Christian Tilsted.

På nuværende tidspunkt er en bilinspektør på stedet for at kunne klarlægge de nærmere omstændigheder over, hvordan ulykken kunne ske, tilføjer vagtchefen.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Ny festival på gammel grund: - Det er jo et vanvidsprojekt

For første gang så Sæby Festival lørdag dagens lys. Det gjorde den på en grund, der har haft stor betydning for byen.

- Det er første gang, jeg er betalt for at få lov til at sidde herude.

Sådan fortæller Per Nørgaard Jensen, som var ansat på slagteriet i Sæby i 38 år. Lørdag er den parkeringspladsen ved det gamle slagteri lavet om til en festivalplads for en dag.

- Jeg synes, det er alletiders, at man bruger det til et eller andet, fordi det ligger jo bare død hver dag. Det giver jo liv til Sæby, og det er fantastisk, fortæller han og fortsætter:

- Nu er det sjældent, jeg har siddet på parkeringspladsen. Jeg plejer at sidde indenfor, men det er meget sjovt at komme tilbage og kigge. Det er alletiders, så kan vi altid komme herned og fælde en tåre. Få lidt nostalgi med ind.

800 billetter solgt på forhånd

For medarrangør af Sæby Festival Nana Hyllested var det med en vis portion skepsis, hun blev mødt med, da hun fortalte om festivalen til at begynde med.

- Jeg tror, der er mange, der sagde, at det er jo et vanvidsprojekt det der, fortæller hun.

Alligevel blev der på forhånd solgt 800 billetter, og med godt vejr satser hun på, at der er kommer endnu flere.

Og de syv kvinder, der står bag festivalen, har inviteret lokale boder ind på pladsen, mens flere spirende kunstnere står for musikken.

- Jeg håber vi kan skabe en ny historie og et nyt samlingspunkt, siger Nana Hyllested og fortsætter:

- Vi skulle sådan set bare skabe festen og have booket nogle kunstnere på programmet og forhåbentligt lave den fedeste, fedeste fest herinde.


Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Faldt om med hjertestop og blev genoplivet: Nu fylder Hausgaard 80 år

Multikunstneren runder otte årtier, men for otte år siden blev Niels Hausgaard ramt af hjertestop, som ændrede hans syn på døden.

- Ja, ja. Den (døden, red.) tænker jeg på hver dag. Og det vil jeg opfordre alle til. Hvis de kan det. Fordi det tager al den dødsangst og så noget, der ellers ligger i os helt tilbage fra barndommen af. Og hvis man bliver kureret for den, så kan man leve.

Sådan siger Niels Hausgaard, der lørdag fylder 80 år, i programmet 'Niels Hausgaard 80 år', som kan ses på TV 2 Play.

- Og det kan jeg sige, for det ved jeg, fordi jeg på et tidspunkt faktisk døde. Med hjertestop. Og min gode ven, Tess Pedersen, genoplivede mig. Der var jeg væk i lang tid.

Det var i 2016, at han fik hjertestop. Selvom det var en voldsom oplevelse, går Niels Hausgaard stadig til det med en vis portion humor.

- Jeg oplevede blødhed og stilhed. Men derefter har jeg aldrig været usikker overfor døden. For det var ikke ubehageligt. Men da de kaldte mig til, altså det var jeg lidt modstander af. For jeg har da sjældent haft det så godt. Men det var jeg nødt til, jeg er velopdragen, så..., siger han med sin kendte nordjyske humor.

Netop den humor, lune og skarphed har bragt ham land og rige rundt mange gange med utallige shows og optrædener.

Begyndte som skibssmed

Det begyndte dog ikke med shows. Niels Samuel Hausgaard blev i 1944 født i Hirtshals og arbejdede i 1960'erne som skibssmed. I 1970'erne begyndte han at optræde som huspoet for DR Nordjylland. Han indspillede sin første plade i 1972.

Her er blot nævnt nogle få stykke af nedslagspunkterne fra begyndelsen af en lang karriere for Hausgaard.

Og i Nordjylland har Hausgaard aldrig været i nærheden af at være glemt. Han har været ganske karakteristisk med vendelbomål som dialekt, og det vandt han modersmåls-prisen for i 1997. I 90'erne var Hausgaard også på turné med en anden multikunstner i form af Erik Clausen.

Netop efter optrædende med ham begyndte Hausgaard selv med en række one-man-shows, og det seneste var 'Åh, Boomer' i 2024.

Her optrådte Niels Hausgaard stadig for fulde huse i 56 ud af 57 shows, da det løb af stablen i foråret - blandt andet med shows i Aalborg, Hjørring, Thisted og København.

Han har også haft især politikerne under kær behandling i sine satiriske shows, mens hans senest demonstrerede ved Viegaard Stutteri, som var i vælten med dyremishandling. Han har selv drevet et stutteri ved sin gård i Hundelev.

Kan fortsætte til de 100 år

I 2022 var han også på turné, da hans kone gennem 50, Gitte Hausgaard, døde. Dagen efter bisættelsen fortsatte han turnéen, da han sagde, det var det, Gitte ville have. Han var også på scenen 12 dage efter, at han selv fik hjertestop.

Og glad for sit arbejde har han altid været. Det fortalte han for to år siden til TV2 Nord, da han blev optaget i Hall of Fame for folkemusikken, som blev opstartet dengang.

- Jeg synes næsten, det hele har været ét stort højdepunkt. Det er aftener, hvor alle har været glade, lyden har været god, og alle har haft det sjovt, jeg tænker tilbage på, fortalte han.

Selvom karrieren allerede dengang havde været 50 år, sagde Hausgaard også, at han ikke havde planer om at stoppe. Kun én ting kunne få ham til at trække stikket.

- Det er kun, hvis publikum ikke gider længere. Så længe de gider, så gider jeg også. Og så kan jeg fortsætte, til jeg er 100, sagde Niels Hausgaard.

Meget mere kunne skrives om manden og multikunstneren, der nu fylder 80 år. Men du kan også se programmet 'Niels Hausgaard 80 år', der er produceret af TV 2 Nord, på TV 2 Play allerede nu eller se det på TV 2 Charlie klokken 21.45.


Foto: Eva Boisen/Privatfoto

Prognoser viser voldsomme september-temperaturer over Danmark

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

De seneste dage har prognoserne peget på, at der i næste uge igen er sommervarme på programmet.

De seneste prognoser holder fast i udviklingen, og der er nu udsigt til varmebølger flere steder i landet i løbet af næste uge.

Før varmen kan ramme landet, skal noget ustadigt vejr først passere, som kan give anledning til både bulder, brag og et enkelt skybrud.

Men er den kommende sommervarme egentlig usædvanlig? Det kan du læse mere om nedenfor.

Uvejr åbner for varmepumpen

Før den bastante sommervarme igen kan blæse op over landet, skal et lavtryk nærme sig landet, som kan give ustadigt vejr.

Prognose tirsdag klokken 13.15. Foto: TV 2 Vejret Foto: Foto: TV 2 Vejret

Faktisk viser de nuværende prognoser, at der kan komme kraftige byger tirsdag med mulighed for torden og som kan smide et enkelt skybrud af sig.

Onsdag placerer lavtryk sig vest for landet, mens et højtryk mod øst pumper varme op over landet i lange baner.

Temperaturen i 1500 meters højde onsdag klokken 10.45. Foto: TV 2 Vejret Foto: TV2 Vejret

Der er den varmepumpe, som ventes at give flere dage i træk med sommerdage, hvor temperaturerne udbredt kommer op på eller over 25 grader.

Der er ikke enighed i prognoserne om, hvor længe varmen varer ved, dog holder sensommeren mindst frem til næste weekend.

Foto: TV2 Vejret

Sensommervarme - usædvanligt? eller normalt?

Den nye uges varme kommer efter kalenderen skifter fra sommer til efterår, nemlig efter 1. september.

Den nuværende sensommervarme er allerede usædvanlig, da der i torsdags blev målt den højeste temperatur så sent på sommeren i 77 år.

Men er der noget usædvanligt ved den næste varmeperiode?

Dykker man ned i arkiverne skal man ikke længere tilbage end sidste år, hvor der var en lignende langvarig sommerperiode.

Her blev det til intet mindre end ni sommerdage i streg fra 4. til 12. september, med den højeste temperatur på 28,5 grader.

Foto: Grafik: Rune Zeitzen / TV 2 Vejret

Også i 2020 og 2021 var der perioder med sensommervarme i september, dog ikke i samme omfang som i fjor, eller hvad der ventes i næste uge.

Næste uges varme kan dog blive usædvanlig, hvis den højeste temperatur overstiger 29 grader.

I så fald ville det være en af de varmeste dage målt i september i mange år, ikke siden 2016, hvor temperaturen nåede 29,9 grader.

De otte højeste temperaturer målt i september måned siden 1874. Foto: TV 2 Vejret

Det er ikke usandsynligt, at temperaturerne kan nærme sig de 28 til 29 grader, dog er det marginalerne, der gør forskellen.

Samtidig ville mange dage i streg med temperaturer på over 25 grader være usædvanligt.

Dermed må tiden vise om varmen i næste uge reelt set bliver usædvanlig, eller om den bare går i de meteorologiske glemmebøger.


Det er ikke en stor fisk, der er fanget. I alt er tangkvabben her 3,7 centimeter lang. De kan blive op til 20 centimeter lange. Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

Ny fiskeart fanget i Nordjylland: - Red den for alt i verden

På en tur onsdag aften fangede Søren Johansen en fiskeart, som ikke før er set i danske farvande.

- Det er jo fuldstændig vildt.

Sådan fortæller Søren Johansen, der har været artsfisker i de sidste fem år. Som artsfisker forsøger man at fange så mange forskellige arter som muligt.

- Jeg fiskede om natten ved molen i Løkken og kunne se, at der var nogle fisk ved den. Der var blandt andet nogle kvarper, men der var åbenbart også tangkvabbe på 3,7 centimeter. Det er første gang, den er blevet fanget i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne se, at det ikke var en normal fisk. Jeg har fanget 92 arter - 77 i år - med fiskekrog, så jeg har set mange.

Kort efter fangsten af tangkvabben - og selvom det var sent på dagen - skrev han til Henrik Carl, der er biolog og fiskeekspert ved Zoologisk Museum.

- Han sagde, 'red den for alt i verden,'. Han kørte fra København og hjem til mig i Nørre Snede, som er en tur på seks timer. Det siger også noget om, hvor specielt det er, siger Søren Johansen.

Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas Foto: Henrik Carl, Fiskeatlas

En ny art om året

Tangkvabben har i Danmark ikke helt egnede steder at høre til. Den findes ofte ved Europas vestkyst og i sydvest Norge, hvor der er mange klippekyster.

Henrik Carl er også ganske begejstret for fangsten af den nye art i danske farvande.

- Det er rigtig fedt. I gennemsnit dukker der en ny fiskeart op i Danmark om året, og ofte er det undslupne havefisk, der kommer ud i naturen. Det her er en art, der hører til, og den er hele vejen rundt om os. Vi har ikke så mange klippekyster, og der er måske lidt for koldt til, at den vil være her ellers. Det er første gang, der er god dokumentation på, at den er fanget. Der har været rygtefangster, men jeg er overbevist om, at det meste ikke har været rigtigt, hvor folk har kludret i navnene, siger Henrik Carl.

Biologen og fiskeeksperten er også i gang med en bog om alle saltvandsfisk, der er registreret i Danmark. Det arbejde har stået på siden 2009 og udkommer efter planen ved nytår. Bogen udkommer som en del af projektet Fiskeatlas.

- Tangkvabben kan lige nå at komme med, og jeg skriver om det i næste uge, siger Henrik Carl, der fik fisken fragtet i god behold til København, hvor han fik taget billeder og fik den målt.

- Jeg er hele tiden i kontakt med artsfiskere, men også folk, der eksempelvis går tur på stranden med hunden. De er meget værdifulde i at opdage ting, som vi ellers ikke har mulighed for.

Når det er første gang den, at tangkvabben er fanget, er det også en danmarksrekord, som Søren Johansen får sig med fangsten. Han fangede en anden - måske uofficiel - danmarksrekord, da han fangede en stribefisk på 15,5 centimeter. Den hidtidige rekord er på 14,5 centimeter.

Stribefisken her er også en mulig danmarksrekord. Foto: Søren Johansen Foto: Søren Johansen