Kandis-Johnny kickstarter sæsonen: - Det er en fest, der siger spar to

Sindal Marked skyder i dag markedssæsonen i gang med top-bandet Kandis.

De nordjyske kræmmermarkeder blev i dag skudt i gang med det første af de største - nemlig Sindal Marked. 

Og det var med kilometervis af boder og gode tilbud, som det hører sig til. Men det helt store trækplaster var dansk top-bandet Kandis. 

- Efter en lang vinter, hvor vi har spillet til halbal, så kommer vi ud på græs nu, siger Johnny Hansen, forsanger i Kandis og fortsætter: 

-  Det er jo dejligt at komme ud i det fri og opleve markedet og den stemning, der er her. Det plejer at være en fest, der siger spar to. 

- Været her siden, vi var store drenge

Den nordjyske sanger har et særligt tilhørsforhold til festivalen i Sindal. 

- Den betyder rigtig meget for os. Vi har været her lige siden, vi var store drenge. Jeg tror, vi er kommet her i 30 år – eller måske mere endda, siger Johnny Hansen.

Det er årets første nordjyske markedsfest for Kandis. 

- Så det er med til at kickstarte sæsonen for os. Vi har godt nok tyvstartet lidt på Døllefjelde-Musse Marked , men det er det første marked heroppe i det nordjyske, siger han. 

Hør interviewet med Johnny Hansen her:

Markedet i Sindal fortsætter frem til på søndag.





Seneste nyt

fra Nordjylland