Kilovis af narko fundet på nordjysk havn

Det var en opmærksom tolder, der anede uråd.

En rutinemæssig stikprøvekontrol af Toldstyrelsen fik flere toldere til at spærre øjnene op lørdag 6. maj.

Her blev en bil, der skulle ombord på færgen, nemlig kapret med intet mindre end otte kilo amfetamin og seks kilo hash. 

Det var chaufførens forklaring, der undrede tolderne, og derfor valgte de at tage bilen med til yderligere kontrol i en undersøgelseshal.

- Bilen blev gennemsøgt med toldhund, der viste interesse flere steder. Efter nærmere kontrol fandt vi de mange kilo narkotika bagerst i bilen og pakket i flere lag vakuum, hvorefter politiet blev tilkaldt, siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.

Narkotikaen var pakket i flere lag vakuum.
Narkotikaen var pakket i flere lag vakuum.
Foto: Toldstyrelsen

De seneste tal for narkotikaområdet viser, at Toldstyrelsen tilbageholdt 50 kilo amfetamin og 555 kilo hash i 2022.

Sagen med de i alt 14 kilo narkotika fra Hirtshals Havn er nu overdraget til politiet.



Seneste nyt

fra Nordjylland