Opdateret: Alle løsladt efter stort slagsmål i Hjørring

Fire mænd blev anholdt efter masseslagsmål uden for Zwei Grosse Bier Bar i Hjørring. De er nu løsladt.

Vinterferien er i gang, og det samme er nattelivet i Hjørring. I hvert fald var der heftig aktivitet natten til onsdag, hvor fire mænd er blevet anholdt efter at have været involveret i et masseslagsmål.

Politiet måtte møde talstærkt op for at stoppe slagsmålet.

Episoden fandt sted på gaden uden for Zwei Grosse Bier Bar, hvor politiet blev tilkaldt klokken 03.31. De anholdte er fra lokalområdet. 

De fire mænd er alle blevet løsladt. 

Det oplyser Nordjyllands Politi. 


Seneste nyt

fra Nordjylland