Politi fanger slange i park

Kvinde så slangen krybe over nogle sten.

Det er ikke hver dag, at politipatruljer får et opkald om en løs kvælerslange.

Men det var lige nøjagtigt det, Nordjyllands Politi oplevede i eftermiddags.

- Vi fik et opkald fra en kvinde, der var ude at gå en tur i området omkring Lundtoftevej / Bistrupvej i Hjørring. Hun havde set slangen glide over nogle sten og ringede efter hjælp, fortæller Bent Højgaard, vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Nu står 'slangetæmning' ikke lige på politiskolens læseplaner, så der blev tilkaldt en slangetæmmer fra Aars, der fik slangen indfanget.

- Nu vil vi gerne høre fra ejeren eller andre, der ved, hvor kongepythonen hører til.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland