Spøgelsesbilist: 101-årig havde kørekort til år 2033

101-årig frataget sit kørekort efter uheld på motorvejen tirsdag eftermiddag.

Tirsdag eftermiddag skete der et trafikuheld på E39 lige syd for Vrå, da en spøgelsesbilist kørte ind i en bil. Det viser sig, at spøgelsesbilisten var en 101-årig mand fra Vrå-området, som for ganske nylig havde fået fornyet sit kørekort.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Fastergaard.

- Han har fået frataget sit kørekort. Det blev skønnet på stedet, at det ikke var forsvaligt, at han kørte bil, siger han.

Den 101-åriges fornyede kørekort var ellers gældende til 2033.

Tidligere har det været sådan, at ældre personer fik udstedt kørekort i et til to år ad gangen, men i 2017 blev det lavet om. Fornyelse af kørekort for personer over 70 udstedes som udgangspunkt med en gyldighed på 15 år.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland