Stak af på løbehjul: Truede personale med knivrøveri på tank

En 19-årig mand fra lokalområdet skal i grundlovsforhør mandag formiddag efter det røveri, han angiveligt begik mod Cirkle K på Ringvejen i Hjørring søndag aften.

Han er sigtet for at have begået røveri mod tankstationen, hvor han truede personalet til at udlevere et ukendt pengebeløb med en kniv. 

Efter røveriet stak den 19-årige af på et el-løbehjul, hvorefter personalet slog alarm. 

Derefter rykkede Nordjyllands Politi ud med både indsatsleder og hundepatruljer, og de kunne derefter anholde den 19-årige, som er kendt af politiet i forvejen.

Den 19-årige bliver fremstillet ved Retten i Hjørring klokken 11.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland