Seneste nyt

fra Nordjylland

Ti personer var samlet i nødsporet på motorvej

Lørdag eftermiddag kort før klokken 16 var der sket et større uheld på Den Nordjyske Motorvej ved Vrå i nordgående retning.

Ifølge TV2 Nords journalist på stedet var der som følge af uheldet mindst ti personer samlet i nødsporet.

Derfor skulle man udvise ekstra forsigtighed, når man passerede stedet.

Vejdirektoratet meldte samtidig, at uheldsstedet ikke var sikret på strækningen. 

Ved 16.35-tiden er uheldsstedet dog ryddet, og alle personer transporteret væk.

Det betyder, at trafikken glider fint igen.