Trak håndbremsen: Medpassager sigtet for spiritus- og narkokørsel
Tre unge mænd sluttede mandag aften med en ødelagt bil i en have på Harald Fischers Vej i Løkken.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen.
Færdselsuheldet skete, da forsædepassageren trak i håndbremsen, hvorefter føreren mistede herredømmet og sendte bilen gennem en hæk ind i en have.
Den dristige medpassagerer, som trak håndbremsen, bliver derfor juridisk fører af bilen.
Og det er meget uheldigt i denne situation, da medpassageren var påvirket. Han er derfor sigtet for spiritus- og narkokørsel.
De tre mænd, som alle er under 20 år, slap fra ulykken uden skader.