Ulykke på E39: En person alvorligt tilskadekommet

Hirtshalsmotorvejen er delvist spærret ved afkørsel to i nordgående retning.

Omkring klokken 19.30 fik politiet en anmeldelse om et trafikuheld i nordgående retning på Motorvej E39 lige før afkørsel to. Her blev en norskregistreret bil påkørt bagfra af en bil med danske nummerplader.

Den danske bil fortsatte et par hundrede meter efter påkørslen, hvor føreren tilsyneladende mistede herredømmet over bilen, der endte i et træ i rabatten. Føreren af den danske bil er alvorligt tilskadekommet og kørt til Hjørring Sygehus.

Den danske bil blev totalskadet, mens statussen på den norske er ukendt. 

I forbindelse med oprydning på motorvejen har politiet måtte spærre begge spor i nordgående retning, men et enkelt spor er nu farbart. Politiet kan ikke sige noget om, hvornår begge spor vil være åbne igen, men stedet kan passeres nu.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland