Seneste nyt

fra Nordjylland

Vej spærret i timevis: Fem personer i alvorligt uheld

Opdateret søndag kl. 9.50 med yderligere oplysninger om de involverede i ulykken.

En køretur ende brat for to biler, der lørdag eftermiddag ved 16.30-tiden stødte sammen.

Ulykken skete i vejkrydset mellem Hjørringvej og Dalgårdsvej i retning mod Sindal. Fem personer var involveret i ulykken - fire af dem sad i den ene bil, mens der kun var føreren i den anden bil. 

Nordjyllands Politi estimerer, at frontalsammenstødet skete med en hastighed på 110 kilometer i timen.

Det oplyser TV2 Nords folk på stedet.

Flere af passagerne i bilerne kom alvorligt til skade og er kørt til behandling på Aalborg Universitetshospital. Det oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

En 17-årig og en 24-årig var i kritisk tilstand. De tre øvrige personer, alle mellem 17 og 24 år, er i stabil tilstand. Alle pårørende er underrettet.

Oprydningsarbejdet betød, at vejen var spærret i flere timer efter uheldet - den blev først åbnet op for trafik igen ved 19-tiden, oplyser Vejdirektoratet.