200 elever samlet til sprog-weekend i Hjørring
Foto: Johnni Isaksen
For 9. gang afholdt Hjørring Gymnasium og HF i weekenden sprogcamp.
Elever fra hele landet var i weekenden samlet på Hjørring Gymnasium for at arbejde med sprog og kultur fra andre lande.
Kinesisk, italiansk og fransk var på programmet for de mange elever.
- Vi har fået lært en helt masse nye gloser i kinesisk, og en helt masse om kulturen, og hvordan man bruger sproget, fortæller Laurits Evers Dyhre, der er elev på Egaa Gymnasium.
Omkring 200 elever var samlet til den niende sprogcamp, som Hjørring Gymnasium har afholdt.
- Jeg synes, at man bliver meget bedre til at formulere sig mundtligt hovedsagligt. Men også skriftligt, fordi vi har mail og telefon, vi også skal besvare, fortæller Sarah Lillelund Dalsgaard, der er elev på Aurehøj Gymnasium.
Og man får altså mere end bare forbedrede sprogkundskaber med sig, når man er samlet med 200 elever, der har ens interesser.
- Man får nye venner, og man lærer at begå sig på andre sprog, fortæller Sarah Lillelund Dalsgaard.