63-årig mand gik amok og smadrede ruder i Hjørring

Politiet har anholdt en mand, der åbenbart havde et mellemværende med en advokat, politiet og Retten i Hjørring.

Nordjyllands Politi har i dag anholdt en 63-årig mand, efter han tilsyneladende har set sig sur på tre retslige instanser. 

I hvert fald havde han kylet store sten gennem ruderne på Retten i Hjørring, ved politiet og hos en advokat. 

- Manden sidder til afhøring nu, men jeg hører, at han har erkendt de faktiske forhold. Jeg går ud fra, at det er et civilt spørgsmål, der ligger til grund for stenkastningen, men det vil afhøringen vise, siger vagtchef Per Vagn Nielsen. 

Manden vil efter al sandsynlighed blive tiltalt for hærværk. 


Seneste nyt

fra Nordjylland