Ældretræf i Tolne Skov
Masser af nordjyder - alle i pensionsalderen - var i dag taget ud i Tolne skov. For dem er det gamle minder og god gammeldags hygge, der trækker.
Masser af nordjyder - alle i pensionsalderen – var i dag taget ud i Tolne skov. For dem er det gamle minder og god gammeldags hygge, der trækker.
Godt 140 ældre nordjyske medborgere – alle 60 plus – er taget på udflugt denne søndag. Det foregår med kage og medbragt hygge. Der er faktisk en helt særlig grund til, at det netop er Tolne Skov, der i dag er udflugtsmål.
- Førhen var det jo altid sådan, at man før i tiden altid kom på skoleudflugt her i Tolne Skov. Så mange af vores gæster har jo gode minder fra den gang, og nu har vi så inviteret dem tilbage til hygge og god musik, siger arrangør og formand for Mosbjerg-Tolne Landsbyråd, Kirsten Walther.
Øl, vin og selvfølgelig så er der også kaffe, men det er ikke det eneste, dagens ældretræf kan byde på. Der er blandt andet også syngepiger fra Tårs og boder med alverdens spændende ting.
- Man kan se det lidt som en dag for de ældre, hvor der er en masse underholdning og tilbud at finde, siger Kirsten Walther.
Det er 12 gang, at ældretræffet bliver afholdt, der også i år, ser ud til at være faldet i god jord.
- Jamen jeg kommer her helt klart for den gode musik og hyggen. Og så møder man jo også en masse mennesker, der har samme alder som en selv, siger Alice Schneider fra Skærum.
Det er Mosbjerg-Tolne Landsbyråd, der står for det store arrangement, der altid foregår i den tredje weekend i juli.