Alt udsolgt: Folk er på venteliste til forestilling om Poul Anker Bech
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Jakob Højlev Jørgensen har rollen, som den kendte nordjyske maler Poul Anker Bech i "Det tabte land".
Billetterne til forestillingerne om den nordjyske billedkunstner Poul Anker Bechs liv på Vendsyssel Teater er blevet revet væk - og der er ikke udsigt til flere forestillinger.
Forestillingen Det Tabte Land er Vendsyssel Teaters til dato største satsning - og publikum har kvitteret ved at købe hver eneste billet, der er blevet sat til salg.
Teaterforestillingen skildrer den nordjyske kunstner Poul Anker Bechs liv, og interessen for at opleve den, er så stor, at alle lamper nu lyser rødt til samtlige forestillinger.
- Vi har oprettet ventelister for publikum, så må man søge lykken derfra, siger Lise Sønderkjøge, kommunikationsmedarbejder hos Vendsyssel Teater.
Én måde at løse problemet på ville være at lade forestillingen køre længere end forventet. Men selv om teatret gerne ville, lader det sig ikke at gøre udvide spilleperioden, fordi skuespillerne er engagerede andre steder.
- Vi har også kigget på, om vi eventuelt kan indsætte ekstra forestillinger inden for spilleperioden, men til det er forestillingen simpelthen for krævende, fortæller Lise Sønderkjøge.
Det Tabte Land spiller sidste gang den 20. oktober.