Bindslev med tre indbrud på få dage
Foto: Shutterstock (Arkivfoto)
Bindslev er på få dage blevet ramt af tre indbrud - alle begået ved terrassedøre, der er blevet brudt op med koben. Arkivfoto.
Bindslev med 1.100 indbyggere har i løbet af de sidste par dage oplevet tre indbrud, men det videre endnu ikke, om der er blevet stjålet noget.
Landsbyen Bindslev i det nordlige Vendsyssel har i løbet af de sidste par dage oplevet tre indbrud, fortæller Nordjyllands Politi.
De tre indbrud er alle blevet begået på samme måde, hvor terassedøren er blevet brudt op med et koben.
Men indtil videre er der ikke blevet meldt om noget stjålet.
I to af indbrudene er det bekræftet, at der ikke er blevet stjålet noget og ved det tredje indbrud vides der endnu ikke, om noget er blevet taget. Ved det ene indbrud har tyven ellers gennemgået flere skabe og skuffer, tilsyneladende uden at finde noget værd at stjåle.
To af indbrudene er foregået på Nørgårdsvej, mens det tredje har fundet sted på Ørredvej.
Ved du noget, eller har du set noget mistænkeligt i Bindslev imellem den 17.-21. august, kan du kontakte politiet på telefon 114.