Danmarks absolut billigste hus ligger i Vrå - og er nu solgt

Det tog bare 40 dage at sælge Danmarks billigste hus, der ligger i Vrå - og prisen lyder 50.000 kroner.

Blot 40 liggedage og huset blev solgt.

Et hus på 129 kvadratmeter placeret på en grund på 1.600 kvadratmeter er netop solgt for 50.000 kr.

Det er lykkedes den glade huskøber, Frank Hornnmann, at få udbudsprisen på 75.000 kroner reduceret med et nedslag på 25.000 kr.

Huset med en kvadratmeterpris på 581 kr. ligger på Borupvej 131 i Vrå syd for Hjørring

- Jeg er så glad, det er en rigtig god handel, som jeg har gjort, siger den 27-årige Frank Hornnmann, der er hollænder.

De sidste tre år har han boet i Danmark og kan nu kalde sig for husejer.

Huse er dyre i Holland, fortæller hollænderen, der har arbejdet med dyrkning af blomster en del år. Han erkender, at der nok går noget tid før, han kan lave blomsterbede.

Haven er meget tilgroet, og han er nødt til at fælde en masse træer for blot at bevæge sig lidt rundt i haven.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland