Eftersøgning: Dement mand fundet i god behold

En 88-årige mand fra Lønstrup gik søndag aften hjemmefra i pyjamas.

Natten til mandag har Nordjyllands Politi ledt efter en 88-årige dement mand, der havde forladt sit hjem i Lønstrup.

Både hunde og helikopter har været sat ind i eftersøgningen.

Han er netop blevet fundet i god behold.

- Vi har haft nogle hundepatruljer ude og lede efter ham i området ved Lønstrup. Manden er blevet fundet i god behold. Men han har jo været ude og gå i fem-seks timer, så han er underafkølet, og vi har lige bestilt en ambulance til ham, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.

Manden bliver nu kørt på sygehuset til helbredstjek.

Den 88-årige forlod sin adresse sent søndag aften kun iført pyjamas med korte ærmer samt korte bukser og hjemmesko.


Seneste nyt

fra Nordjylland