Fokus på organdonation: Har du taget stilling?

I denne uge sætter man over hele verden fokus på organdonation. I Hjørring gør sygehuset en aktiv indsats for at få alle til at tage stilling.

For de 423 personer der står på venteliste til et organ handler det om Liv og død. Derfor kæmper sygehuset i Hjørring i denne uge for at få folk til selv at tage stilling til organdonation.

-De pårørende kan ikke tage den beslutning, når man står der, de er i dyb krise. Ofte føler man. at de siger mere nej til at miste patienten end nej til, at de skal være organdonorer. Så det er vigtigt, at patienten selv har taget stilling, siger Marianna Ørum, der er organdonationsansvarlig sygeplejerske på intensivafdelingen i Hjørring.

På Hjørring sygehus prøver de at oplyse folk i forhallen om organdonation. Der er mange myter, som de prøver at aflive. Der er f.eks. ikke nogen øvre aldersgrænse på hvor gammel en organdonor kan være. En lever og en nyre kan nemlig holder rigtig mange år.

Der er flere, der stoppe ved både og tager en folder. En af dem er Lars Willumsen, der er portør på hospitalet.

- Jeg har jo taget stilling for længe siden, jeg vil gerne være organdonor, jeg havde bare ikke tilmeldt mig, men det gør jeg nu, siger Lars Villumsen, der er portør på hospitalet.

Organdonationsugen slutter på lørdag, som er den officielle organdonationsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland