Groft hjemmerøveri: To personer varetægtsfængslet i fire uger

To personer er varetægtsfængslet i sag om groft hjemmerøv i Bindslev, mens to andre er løsladt.

To mændt blev i dag ved retten i Hjørring varetægtsfængslet i fire uger. De formodes at være nogle af gerningsmændene bag et groft hjemmerøveri. 

Hjemmerøveriet fandt sted fredag aften. En 43-årig mand blev på en adresse i Bindslev slået med knytnæveslag og et jernrør. 

Søndag blev en 18-årig mand fremstillet i grundlovsforhør for samme hjemmerøveri, mens tre andre mænd i alderen 18-25 år blev fremstillet i grundlovsforhør mandag. Alle fire fik tre gange 24 timers forlænget anholdelse. 

Den 18-årige samt én af de tre, der blev fremstillet i grundlovsforhør mandag, er blevet løsladt. Men sigtelserne er opretholdt. De to resterende, der blev fremstillet mandag, blev så i dag altså varetægtsfængslet i fire uger. 

- Der er en relation mellem nogle af de involverede og forurettede, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring. 


Seneste nyt

fra Nordjylland