Halmsnitter satte gang i brand i stald

Mandag eftermiddag gik der ild i en halmsnitter i en stald på Klodskevej ved Sindal. Derfor måtte dyrene i stalden lukkes ud.

Der gik ild i en halmsnitter i en stald på Klodskevej ved Sindal mandag eftermiddag. Herefter gik der ild i noget halm uden for stalden, og det udviklede meget røg. Ejerne var hurtige til at hente hjælp fra naboer, og herefter begyndte de at få dyrene ud af stalden, så de ikke kom noget til, da ilden udviklede meget røg.

Branden er gået ud over et hjørne i stalden og ilden er gået igennem taget. En enkelt ko mistede livet i branden, ellers lykkedes det at få reddet alle dyr ud. Beredskabet har nu fået slukket ilden og bliver for at holde øje med, at alt er slukket helt.


Seneste nyt

fra Nordjylland