Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hjørring-modellen: Stor investering har sparet kommunen for 300 mio. kroner

Foto: Johnni Isaksen

Arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune, Michael Duus Nielsen, kan se flere personer kommer i job eller uddannelse.

I Hjørring Kommune er man blandt de bedste, når det handler om at få personer på overførselsindkomst i arbejde eller uddannelse. Ifølge en forsker fra AAU kan Hjørring-modellen sagtens overføres til andre kommuner.

I 2014 traf Hjørring Kommune en stor beslutning. Man ville være bedre til at gøre personer fri af offentlig forsørgelse, og derfor blev 125 millioner kroner investeret i den såkaldte Hjørring-model.

Det viser sig i dag at være en god beslutning. Siden 2014 er mere end 1000 personer streget fra kommunens liste over folk på overførselsindkomst. Det har sparet kommunen for mere end 300 millioner kroner.

- Det, der adskiller Hjørring, er, at vi er gået ind så massivt og i det omfang, vi har gjort det. Det er usædvanligt – også i forhold til andre kommuner. Jeg er ikke bekendt med, at der er andre kommuner, der har investeret på samme niveau, som vi har i Hjørring Kommune, siger Michael Duus Nielsen, Arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune.

Forsker: Hjørrings model kan kopieres af andre kommuner

Forsker Rasmus Ravn har skrevet Ph.d.-afhandling om netop Hjørring-modellen. Han mener, at andre kommuner – uden samme succes som Hjørring – kan efterligne den nordjyske model:

- Det må være rimelig let at kopiere, men det kræver også at man giver medarbejderne et handlingsrum, så de har plads til at finde ud af, hvad der er det rette for den enkelte borger.

Hjørring Kommune har ansat 35 nye sagsbehandlere og har dermed fordoblet antallet af medarbejdere på området. Dermed er antallet af sager hos den enkelte sagsbehandler halveret. Hvor de før sad med omkring 80 sager om ugen, sidder de i dag med omkring 35 sager.

- At reducere sagsmængderne for sagsbehandlerne driver en forholdsvis stor del af den her effekt. Med for mange sager er det umuligt at få sat sig grundigt ind i borgeren og behovene. Og man skal samtidig have opbygget en god relation til borgerne. Så at nedbringe sagsmængden hos den enkelte sagsbehandler er et rigtig godt sted at starte, siger erfaringerne fra Hjørring, lyder det fra Rasmus Ravn.

Sundhedspersonale som fast del af jobcenteret

Som en del af Hjørring-modellen har man tilknyttet en psykolog, en sygeplejerske og en ergoterapeut jobcenteret i Hjørring. De skal være med til at løse nogle af de udfordringer, som borgerne kan have.

- Vores erfaringer viser, at rigtig mange er udfordret på det sundhedsfaglige. Det kan være både fysisk og psykisk. Det er ofte noget andet end det, vi traditionelt har beskæftiget os med på jobcenteret, siger Michael Duus Nielsen.

For borgere med eksempelvis stress eller depression kan det sundhedsfaglige personale være en stor hjælp.

- Hvis du ikke har et tilbud, der håndterer det i tilknytning til noget arbejdsmarkedsrettet, så kan det være svært. Vi behandler ikke folk, men hjælper dem til at søge mod arbejdsmarkedet og uddannelse på trods af udfordringer, de måtte have, lyder det fra arbejdsmarkedschefen.

Også gevinst for borgere med svag arbejdsmarkedstilknytning

Rasmus Ravn har i sin Ph.d.-afhandling haft særligt fokus på personer med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatet af hans forskning viser, at indsatsen i Hjørring har stor betydning for borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Hos gruppen af borgere, som Rasmus Ravn har undersøgt, var man før Hjørring Kommunes tiltag i gennemsnit i arbejde ca. 50 timer om året.

- Men renset for konjunkturer øges de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Hjørring Kommune med mellem 39 og 51 timers arbejde om året sammenlignet med, hvis man ikke havde igangsat det her initiativ. I gennemsnit betyder det, at de i løbet af et år får en til halvanden uge ekstra i arbejde.

- Og her skal man tage højde for, at de her borgere har en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Før var deres tilknytning jo altså kun 50 timer, lyder det fra forskeren.

Lige nu bruges 40 millioner kroner om året på indsatsen, men fra 2020 kan det være, at der pilles ved økonomien. I hvert fald er man i gang med en evaluering af Hjørring-modellen, og heri ligger en vurdering af, om projektet kan drives mere hensigtsmæssigt fra næste år.

Der er stor forskel på, hvor gode de nordjyske kommuner er til at få personer på offentlig forsørgelse tilbage på arbejdsmarkedet. For mens antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Mariagerfjord Kommune eksempelvis er steget fra 813 personer i 2016 til 859 personer i 2018, har Hjørring Kommune siden 2014 fået over 1000 borgere væk fra offentlig forsørgelse med en målrettet indsats - populært kaldet Hjørring-modellen.

Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.