Interesser, fleksibilitet og forventninger er afgørende faktorer, når de nordjyske unge inden 1. marts skal have valgt ungdomsuddannelse.
Til sommer bliver en ny årgang af 9. og 10. klasser færdig med folkeskolen, og for de fleste af eleverne venter en ungdomsuddannelse. Men det kan være et stort valg at vælge, om det skal være gymnasie, erhvervsskole, handelsskole eller noget helt fjerde.
- Der er fra de voksnes side og vejledernes side en forventning om, at man skal lave noget, man interesserer sig for.
Tilde Mette Juul, Forsker ved Center for Ungdomsforskning
Ifølge ungdoms- og uddannelsesforsker Tilde Mette Juul fra Center for Ungdomsforskning handler det for de unge i høj grad om ikke at lukke nogle uddannelsesdøre, men sikre sig en bred uddannelse, hvor der er mulighed for let at videreuddanne sig eller skifte karrierevej.
- Det er vigtigt for de unge, at der er mulighed for job. Men på den anden side er det også vigtigt, at de unge kan se muligheden for at skifte spor, for de ved også godt, at fremtiden er uforudsigelig, og selvom man lige nu og her kan få et job i industrien, så er det ikke sikkert, at man kan det om 10-20 år, siger Tilde Mette Juul.
Man skal brænde for det
Tilde Mette Juul har ved Aalborg Universitets Center for Ungdomsforskning udarbejdet en Ph.d. med titlen ”Det ’sikre’ valg i en uvis fremtid – en sociologisk analyse af unges motiver for valg af ungdomsuddannelse.”
- Der er en faktor, som i højere grad handler om, at der bliver flere forventninger til de unge om, at de vælger noget, som interesserer dem. Derfor er de unge meget optagede af, at når man skal legitimere sit valg, så skal man kunne sige, at det er det her, der har min interesse, og som jeg brænder for, siger Tilde Mette Juul.
Tilde Mette Juuls undersøgelse viser også, at de unge gennem teenageårene løbende skifter interesser og får nye ideer, der gør det svært for dem med sikkerhed at sige, hvad de vil beskæftige sig med fremadrettet.
Forventninger fra voksne
- Der er fra de voksnes side og vejledernes side en forventning om, at man skal lave noget, man interesserer sig for. Tidligere var det i højere grad muligt at vælge noget, og så kunne man måske hen ad vejen finde interessen for det, man valgte, hvor man nu i højere grad har en forventning om, at man SKAL interessere sig for noget, siger Tilde Mette Juul.
På landsplan vælger 19 procent af en ungdomsårgang at starte på en erhvervsskole. I 2015 blev en Erhvervsuddannelsesreform vedtaget i Folketinget, som skal hæve ansøgertallet til erhvervsuddannelserne, så det fremover er hver fjerde, der vælger at blive tømrer, elektriker eller lignende.
Men det kan have indflydelse på de unges valg af ungdomsuddannelse, at der de senere år er skåret ned på mulighed for kreative-, praktiske- og kunstneriske udfoldelser i både hjemmet, i skolen og i fritidsordningerne, siger Tilde Mette Juul.
Alligevel tror hun, det er muligt at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, men det kræver, at der kommer et fornyet fokus på andre erhvervsuddannelsesstuderende end de helt unge.
- Jeg tror sagtens, man kan få unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men måske ikke direkte efter folkeskolen. Jeg tror, man skal prøve at flytte sit fokus fra, at det skal være de unge, til i højere grad at have fokus på dem, der bliver studenter eller de ufaglærte uden for arbejdsmarkedet. Der vil være masser af mennesker dér, for hvem en erhvervsuddannelse vil være en mulighed.
