Hundehvalp kvalt i sin egen snor: Blev slæbt flere meter langs vejen

Det er enhver hundeejers mareridt, en kvinde fra Hirtshals i går blev udsat for, da hendes bare fem måneder gamle hundehvalp på tragisk vis mistede livet lige uden for bopælen.

Kvinden var i går ude at lufte sin bare fem måneder gamle hundehvalp, en blanding mellem en boxer og en gravhund, da den fatale ulykke skete.

Lige uden for deres bopæl på Østergade lykkedes det hvalpen, der var i snor en såkaldt flex-line, at bevæge sig ud på vejen, og i det samme kom en knallert kørende.

Knallerten kørte mellem hundens ejer og hunden og rev hundens snor med sig. Dermed trak knallerten også hunden med sig. 

Trods det at hundeejeren råbte og skreg og derved forsøgte at få knallertkøreren til at stoppe, så lykkedes det ikke.

Hundeejeren løb efter knallerten og hunden, og et stykke henne ad vejen mødte der kvinden det skrækkelige syn, hundehvalpen lå død, kvalt i sin egen snor.

Knallertkøreren har ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi formentlig slet ikke opdaget, hvad der skete, men politiet vil meget gerne i kontakt med vedkommende. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland