Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kræftpatient får nej til flere operationer: Samler selv ind til operation i udlandet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Thomas Knoblauch Keldebæk forsøger at samle penge ind i håbet om at han kan få en kosmetisk operation i udlandet. De danske læger tør ikke operere mere på ham.

En tidligere kræftpatient vil samle 300.000 kroner ind til at blive opereret for sine senfølger af kræften i udlandet. De danske hospitaler siger, det er for risikabelt at operere ham yderligere.

 47-årige Thomas Knoblauch Keldebæk blev opereret for mundhulekræft i 2016, og nu er han endt i det, han selv kalder et dårligt liv. Når han kigger sig i spejlet, kan han ikke lide det, han ser. Han har store ar. Tandkødet og det øverste af kinden er vokset sammen, og han kan ikke få læben ud over tænderne.

- Jeg har det ikke specielt godt. Mine venner er forsvundet, og jeg kan ikke spise eller drikke noget, siger Thomas Knoblauch Keldebæk fra Hirsthals.

Efter tre kræftoperationer, en række strålebehandlinger og otte kosmetiske operationer er Thomas endt i et liv, hvor han kun kan spise sondemad. Han får støtte af sin mor.

- Mange gange synes han jo ikke, at det er noget liv. Det er svært som mor at se på, siger Marie Voldstedlund, der er mor til Thomas.

Jeg har det ikke specielt godt. Mine venner er forsvundet, og jeg kan ikke spise eller drikke noget.

Thomas Knoblauch Keldebæk, tidligere kræftpatient, Hirtshals.

Risikoen ved en operation er for stor

Arrene i ansigtet gør ondt, og Thomas har store psykiske problemer. Han er blevet vurderet af læger på hospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospitalet i København. Alle siger de, at de ikke kan operere Thomas yderligere. Thomas vil især gerne have løsnet læben fra tandkødet, for hans nuværende situation er smertefuld. Meldingen er, at hans væv er så stråleskadet, at man risikerer at gøre mere skade end gavn, hvis man forsøger at operere ham igen. Thomas har givet tilladelse til at alle læger, der har behandlet ham, må udtale sig om hans sag til TV2 Nord.

- Risikoen for, at det vil blive dårligere er for stor. At operere i sådan noget stråleskadet væv, det er en stor risiko at løbe. Det vil man ikke. Jeg kan så godt forstå, at Thomas har det rigtig skidt. Det ville jeg ønske, vi kunne gøre noget for, siger ledende overlæge ved onkologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, Charlotte Birkmose Rotbøl.

Thomas er vred på flere af lægerne på sygehusene, for han føler, at han er blevet overladt til sig selv. Han har gået til psykolog, men har takket nej til yderligere psykologbehandling.

- Jeg ved ikke helt præcist, om det bliver værre ved en ny operation, men jeg bliver nødt til at prøve noget. Jeg kan ikke leve sådan her, siger Thomas Knoblauch Keldebæk

På indsamlingsiden Caremaker.dk forsøger Thomas nu at samle 300.000 kroner ind, der skal betale for, at han kan blive undersøgt og måske opereret i i udlandet. Han håber på, at det er læger i England, der vil se på ham, men om der er nogen, der vil forsøge at hjælpe ham, ved han ikke.

- Vi er ret desperate. Vi vil nærmest gøre hvad som helst for, at Thomas får det bedre, siger hans mor.

For lidt viden om senfølger

Kræftens Bekæmpelse vil gerne have sat senfølger på den politiske dagsorden.

- Senfølger kan gøre folk fuldstændig uarbejdsdygtige. Det ved vi, og det kan tage lang tid at komme igennem det. Det kan tage rigtig hårdt på psyken at gå igennem et kræftforløb, siger Orla Kastrup Kristensen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Nordjylland.

Siden årtusindeskiftet er risikoen for at dø af kræftsygdomme i Danmark faldet med næsten 25 procent. Flere lever videre med senfølger som Thomas Knoblauch efter en kræftsygdom, og det mener Kræftens Bekæmpelse, der er for lidt fokus på i sundhedsvæsenet.

- Vi synes ikke, der har været forsket nok, forstået på den måde, at vi har koncentreret os meget om behandling og overlevelse, og vi er nået meget langt der. Og så har vi glemt i en vis udstrækning senfølger, siger Orla Kastrup Kristense.

Indtil videre har Thomas Knoblauch samlet godt 18.000 kroner ind til en operation i udlandet. For han vil ikke acceptere, at skulle leve videre som han har det nu.

- Jeg kan næsten ikke forestille mig, at jeg skal leve sådan her de næste 30 år. Det kan jeg virkeligt ikke, siger Thomas Knoblauch Keldebæk.

Thomas har måske en behandlingsmulighed tilbage. I maj vil Aarhus Universitetshospital tage stilling til, om de vil forsøge at give ham en såkaldt trykkammerbehandling. Det er en behandling, der kan forbedre slimhinderne i halsen, og måske gøre det nemmere for Thomas at synke.

Thomas Knoblauch Keldebæk fra Hirtshals ønsker sig en operation, der skal hjælpe ham af med de svære følger af en kræftsygdom, men samtlige danske hospitaler siger, at de ikke kan operere ham mere.

- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Stjal kobber ved højlys dag - nu øger flere erhvervsdrivende overvågningen

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fire kobberrør forsvandt pludseligt fra en bygning i Sæby. Men tyvene gemte sig ikke bag en hæk - tværtimod skete det et offentligt synligt sted.

Normalt sker et tyveri de steder, hvor ingen kan se det.

Men i Sæby skete et tyveri ved et revisorfirma direkte overfor en Meny-butik og lige ved en offentlig vej.

- Jeg har aldrig lavet en biltælling over, hvor mange biler der kommer i døgnet, men der kommer rigtig, rigtig mange.

Sådan fortæller Peter Berg, der ejer revisorfirmaet, som tyveriet gik udover.

Her ses de to nedløbsrørene, der vender åbent ud til vejen. Foto: TV2 Nord

- Det er offentligt herude omkring, og jeg kan undre mig over, at der ikke er nogen, der lige har set, 'Åh, vi så noget på det og det tidspunkt', fortæller Peter Berg undrende.

Det præcise tidspunkt for tyveriet kender de ikke, men i alt blev fire nedløbsrør af kobber stjålet fra bygningen.

- 250 kroner er dagsprisen på et rør, og da de har taget fire rør, får de cirka 1000 kroner, lyder det fra revisoren.

Preben Madsen har en del kobber i produkthandlen, og det passer han på. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Han må dog selv punge en del mere ud, da han fortæller, at det at erstatte de stjålne rør vil koste 3000-5000 kroner.

Nedløbsrørene havde hængt fredeligt på bygningen i 20 år. Peter Berg har valgt at investere i et fire nye rør, men vil også investere i sikkerhed.

- Jeg sætter kamera op fremme i fremtiden, og så må de jo se, om de tør komme igen, fortæller han.

Se hele indslaget her.

- Der er kameraer her, der og alle vegne

Sæby Produkthandel har også en del kobber på lager. De tager i mod en masse forskellige typer materiale - blandt andet kobber. Skrottet kommer fra både virksomheder og private.

- Vi har jo desværre oplevet, at der er nogen, der har stjålet noget i Frederikshavn og sælger det i Sæby, fortæller produkthandler, Preben Madsen.

Han fortæller dog, at de er opmærksomme på at være en smule kritiske overfor, hvem de tager i mod skrot fra.

- Hvis nu der kommer en håndværker i en firmabil med arbejdstøj på, så er det jo lidt nemmere, men kommer der nu en privat mand med en større mængde, så kan vi godt spørge lidt ind til det. Og så har vi et godt samarbejde med politiet.

Produkthandleren har også sørget for, at der bliver holdt ekstra øje med blandt andet deres kobber.

- Der er kameraer her, der og alle vegne, og det er låst inde om natten, fortæller han.

Men en ting er, at de skal være vakse med, hvem de aftager kobber af. De har nemlig selv været udsat for kobbertyverier. I februar mistede de 4-500 kilo kobberledninger til en værdi af 9000 kroner.

En klar opfordring fra politiet

Selvom Preben Madsen i fremtiden vil gøre brug af en digital sikkerhedsløsning, håber han også på noget andet.

- Mit håb kunne jo være, at vi rundt omkring kiggede efter vores nabo. At hvis vi bare opdager et eller andet unormalt, så kender vi alle sammen nummeret til politiet, fortæller han.

Peter Skovbak Pedersen fra Lokalpolitiet i Frederikshavn stemmer i.

- Jeg vil jo rigtig gerne, at folk ringer til os. Jeg forstår godt, at folk kan være i tvivl om, det er noget, som man skal ulejlige os med, men hellere ring en gang for meget end en gang for lidt. Så vil vi hjælpe med at vurdere om, det er noget, vi skal se på.