Løkken udvider turistsæsonen for andet år i træk
For andet år i træk er der denne weekend Løkken Molefestival, og det sker blandt andet for at trække flere til badebyen Løkken uden for højsæsonen.
For andet år i træk er der denne weekend Løkken Molefestival, og det sker blandt andet for at trække flere til badebyen Løkken uden for højsæsonen.
- Vi vil gerne fremme hvor fedt det er her i området. Hvor dejligt lækkert, der er omkring mole-lejet. Her har vi både oplevelsen af autentisk fiskeri, hvor vi har aktivt fiskeri samtidig har vi en anden målgruppe, der udnytter havet med kitesurfing og surfing. Det er jo fantastisk, lyder det fra Amalie Andersen, der er koordinator for Løkken Molefestival.
Baggrunden for festivalen er, at man er interesseret i at skabe aktiviteter, der kan tiltrække folk fra nær og fjern efter højsæsonen, så der også sker noget efter sommeren.
- Så der også er noget at se frem til efter sommeren, siger Amalie Andersen og tilføjer:
- Vi prøver at skabe en hel weekend, hvor der er noget for alle aldre og for hele familien, og noget specifikt for børnefamilien.
Geografisk dækker Løkken Molefestivalen sig over hele byen, da det er en hyldest til hele byen.
Løkken Molefestival finder sted frem til og med i morgen søndag.