Mobil politistation i Hjørring: Indbrudsbølge skal stoppes
I dag er den mobile politistation til stede i Hjørring, hvor man giver gode råd til at undgå indbrud. Det sker efter den indbrudsbølge, der har plaget byen.
Nordjyllands Politi sætter nu massivt ind over for de mange indbrud, beboerne i Hjørring har været plaget af den seneste tid.
Alene i november har 49 hjem haft besøg af tyve, der har tømt deres hjem for værdier. Derfor var politiet her til formiddag til stede ved Rema 100 med en mobil politistation. Her gav sikrings-rådgivere borgerne gode råd til at undgå indbrud - og så var betjentene også på udkig efter oplysninger, der kan bidrage til opklaringen af de mange indbrud.
Ifølge politiet er de fleste indbrud er begået i eftermiddags- og aftentimerne samt de tidlige nattetimer.
En af dem, der har været indbrud hos, er pensionisten Ole Sørensen fra Hjørring. Han har i dag været forbi den mobile politistation.
- Det er anden gang på to år. Så vi var lidt rystede, siger han til politiet.
- Vi tager sgu ikke i byen begge to på samme tid fremover, tilføjer Ole Sørensen.
En af de anbeaflinger, han fik med sig var, at sætte små plastiksikringer på vinduerne. Når de er på, bliver det sværere for tyven af brække vinduet op. Ifølge politiet tager det cirka dobbelt så lang tid.