På trods af 45 minutters overtal: Vendsyssel FF spiller uafgjort mod AGF
Foto: Claus Bjørn Larsen / Ritzau Scanpix
Vendsyssel FF's debutant Al-Hadji Kamara udlignede til 2-2.
Både Vendsyssel FF og AGF nåede at være foran i søndagens Superliga kamp, og på trods af at VFF var i overtal i 45 minutter, ender kampen 2-2.
Vendsyssel FF var i den grad klar til kamp på hjemmebane i Hjørring søndag eftermiddag, hvor kampen endte 2-2 mod AGF.
Der gik ellers kun 22 sekunder, og så havde hjemmeholdets Tiémoko Konaté bragt Vendsyssel FF foran.
800 medrejsende fans fra AGF fik dog hurtig noget at varme sig på, da AGF fik udlignet til 1-1 efter bare 8 minutter.
Efter 27 minutter er Vendsyssel igen tæt på en scoring, men desværre rammer Emanuel Emondo stolpen på et godt hovedstød.
Et par minutter senere kommer gæsterne foran med 2-1, da Patrick Mortensen får bolden i kassen.
Første Halvleg sluttede dramatisk, da Vendsyssels Jon Thorsteinsson bliver klemt mellem to AGF-spillere. Alle venter på, at dommer Mikkel Redder dømmer straffespark, men i stedet får Jon Thorsteinsson advarsel for at filme.
Vendsyssel FF i overtal i anden halvlej
I anden halvlej får Vendsyssel en klar fordel, da Aarhusianernes midtbanespiller Adama Guira får gult kort for anden gang, og må forlade banen i 50. minut. Derudover er aarhusianerne ramt af flere skader, og har også stiv kuling imod sig.
Vendsyssel FF griber chancen, og efter en time scorer debutanten Al-Hadji Kamara på hovedstød i 70. minut.
Til sidst havde AGF en stor chance, men de brænder den, og dermed ender kampen 2-2.