Peter Schrøder sagde farvel til venner og bekendte ved sin afskedsreception. Foto: Per Frank Paulsen

Hjørringborgmester Arne Boelt var forbi for at sige farvel til Peter Schrøder. Foto: Per Frank Paulsen

Der naturligvis afskedskage, da Peter Schrøder sagde farvel til Vendsyssel Teater. Foto: Mogens Jørgensen

1 af 3

Peter Schrøder sagde farvel til Vendsyssel Teater: Jeg er dødstolt over det her

12 år på Vendsyssel Teater har været en kæmpe oplevelse, siger Peter Schrøder, som nu siger farvel til teatret.

Venner, bekendte og kunstneriske kolleger var torsdag forbi Vendsyssel Teater for at sige farvel til Peter Schrøder, der som direktør og senest kunstnerisk leder har stået i spidsen for teatret gennem 12 år.

Mange har nydt de forestillinger, har har stået i spidsen for, og Schrøder selv har også haft en god tid i Vendsyssel.

- Alting har jo en ende, det er helt naturligt. Det har været en kæmpe oplevelse at være med til at skabe det her, og jeg er dødstolt af at have en stor aktie i det, siger Peter Schrøder.

Han gik fra at være direktør til kunstnerisk leder, da man fra kommunal side valgte en ny model, der betød, at Vendsyssel Teater skulle have én direktør for hele huset. En direktør, som skulle stå for det økonomiske og administrative ansvar. Det var ikke en opgave, der tiltalte Peter Schrøder.

- Mit felt er det kunstneriske. Det er også det, der har min interesse. Så har man fundet en ny og kompetent chef, som jeg selv har peget på, og så valgte jeg at blive kunstnerisk leder, og det syntes kommunen også var en god idé, fortæller han.

02:40

Peter Schrøder fortæller om sin tid på Vendsyssel Teater.

Luk video

Peter Schrøder har rundet de 71 år, men han er endnu ikke klar til at læne sig tilbage og blive pensionist på fuld tid.

- Man er jo ikke rigtig er pensionist inden for min branche. Der er et filmprojekt, der kunne bliver spændende, og der er nogle andre ting. Jeg synes ikke, man bliver for gammel til at forny sig hele tiden, siger Peter Schrøder.