Røveri i Hjørring: To meter høj mand truede med kniv

En endnu ukendt mand gjorde sig søndag aften til røver, da han kort efter lukketid hos Sportsbarer Vendsyssel midt i Hjørring truede ekspedienten med kniv til at udlevere penge.

Røveren kom ind i butikken ved 21-tiden søndag aften og med noget, der lignede en kniv, truede han ekspedienten til at give ham et ukendt pengebeløb.

Røveren beskrives som to meter høj og veltrænet. Han var blandt andet iført blå jakke, og så havde en maske for ansigtet. 

Ifølge vagtchefen hos Nordjyllands Politi taler røveren engelsk, men ekspedienten har fortalt, at der er tale om engelsk med udpræget dansk accent. 

Efter røveriet mod butikken, der ligger midt i Hjørring og ved gågaden, stak røveren af til fods formentlig via gågaden.

Mandag morgen har Nordjyllands Politi fortsat ingen spor i sagen og er derfor interesseret i at høre fra folk, der har kendskab til røveriet. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland