Sommerhusejere ånder lettet op: Kystsikringen virkede
Sommerhusejerne ved Nørlev strand ånder i dag lettet op. Den kystsikring, de i dyre domme havde fået lavet, virkede.
Sommerhusejerne ved Nørlev strand ånder i dag lettet op. Den kystsikring, de i dyre domme havde fået lavet, virkede. Anderledes gik det med kommunernes vej og parkeringsplads som lå lige udenfor sikringen.
Karl Åge Okkels kan i dag nyder udsigten fra sit sommerhus, takke være den kystsikring som grundejerforeningen fik lavet.
- Nu har det vist sig, ved den første rigtige test, at det faktisk holder, og det er vi utrolig glade for, siger Karl Åge Okkels til TV2 NORD.
Lige nord for grundejerforeningens kystsikring, lå, indtil i nat, kommunens vej ned til stranden, og en parkeringsplads. Men de lå udenfor sikringen, så dem fjernede havet i nat. Formanden for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune Øle Ørnbøl er glad på sommerhusejernes vegne, men påpeger samtidig, at det kan være deres sikring der har fået kommunens vej og parkeringsplads til at forsvinde.
-Nu viser det sig jo med stor tydelighed, at når nogen laver kystsikring et sted, så går havet ind og æder andre steder. Det har det jo gjort her og taget vejen, og parkeringspladsen, siger formanden for Teknik- og miljøudvalget i Hjørring kommune Øle Ørnbøl til TV2 NORD.
Karl Åges sommerhus ligger i dag i den yderste klitrække. Men det har den ikke altid gjort. Siden han købte huset i 2011 er der forsvundet 9 huse i havet. Huse, som han er overbevist om, kunne være reddet.
-Her foran lå der to huse - de er væk. Hernede lå der et par huse der er væk, og længere nede er der også flere huse der er væk. Det havde man kunnet undgå, hvis man havde fået tilladelsen til at lave sikringen i tide, siger Karl Åge Okkels til TV2 NORD.