Storsejr til Vendsyssl FF

På hjemmebane i Hjørring fik Vendsyssel FF en overbevisende sejr over FC Roskilde på 5-0.

Vendsyssel FF var overbevisende, da de søndag eftermiddag tog imod FC Roskilde på hjemmebane i Hjørring. Nordjyderne har fået en træg start på sæsonen, men mod Roskilde gik det helt modsat med en sejr på 5-0.

Søren Henriksen bragte nordjyderne foran allerede efter syv minutters spil, og efter en halv time var Thomas Dalgaard på spil, da han scorede til 2-0.

Kort før pausen var det Tiago Leoncos tur til at score. Efter fint forarbejde fra Thomas Dalgaard og Christian Overby sendte brasilianeren bolden i kassen. Tiago Leonco var på spil igen i anden halvleg. Efter 67 minutter scorede han på et langskud. 10 minutter senere kom kampens sidste mål, da Jens-Kristian Sørensen headede bolden i kassen efter et indlæg fra Thomas Dalgaard.

I Skive kom tog hjemmeholdet tre point, da de snuppede en 2-1-sejr over Næstved. Mathias Bersang Sørensen bragte Skive foran efter 32 minutter. Mikkel Jensen udlignede for Næstved efter 74 minutter, før den tidligere Randers-spiller Jeppe Mogensen nettede til 2-1 efter 81 minutter.


Seneste nyt

fra Nordjylland