Ung mand dømt for voldtægt af samme pige to gange på én aften
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen (Arkivfoto)
Politiet leder i Sønderborg-området efter den 76-årige.
En 21-årig mand er af Retten i Hjørring blevet idømt 3 år og 9 måneders fængsel for at have voldtaget en pige to gange på en aften.
Retten i Hjørring har torsdag idømt en 21-årig ung mand for voldtægt af en 15 årig pige.
Den 21-årige idømmes 3 år og 9 måneders fængsel for voldtægterne samt en betinget udvisning, siger Peter Rask, der er anklager hos Nordjyllands Politi.
Kæresten til den dømte havde kort tid forinden hændelserne slået op med den 21-årige mand. Kæresten var anbragt på en institution i Jelling, hvor manden havde været på besøg.
I forsøg på at få kontakt til sin ekskæreste har manden taget kontakt til flere af de andre unge, der er anbragt på institutionen. I den forbindelse ser han den 15-årige pige og tager konatkt til hende. Mere eller mindre frivilligt kører pigen med den 21-årige til Brovst, fortæller Peter Rask.
På kørerturen voldtager han pigen to gange - selv påstår han, at hun går frivilligt med til det, og at rifterne på hans ryg er et tegn på god sex.
Udover voldtægt er den 21-årige også dømt for frihedsberøvelse af en 14-årig dreng fra undgomsinstitutionen, som han har tvunget ind i sin bil for at afhøre ham om ekskæresten.
- Han kører en halvanden time rundt med drengen og fratager ham hans mobiltelefon. Manden kører rundt og indser til sidst, at han ikke får mere ud af ham om ekskæresten, siger Peter Rask.
Den 21-årige flyttede som tre-årig til Danmark fra Irak, og derfor dømmer Retten i Hjørrig ham også en betinget udvisning.
- Manden har ikke længere tilknytning til Irak, og derfor dømmes han betinget udvisning, siger anklager hos Nordjyllands Politi, Peter Rask.
Manden nægter sig skyldig og har derfor anket sagen.