Væltet lastbil spærrer vej i Hirtshals (Opd.)

En lastbil er væltet i rundkørslen ved Hirtshals umiddelbart at være kørt af motorvej E39. Det volder nu trafikale problemer ved både Tverstedvej og Hirtshalsmotorvejen

En lastbil er væltet i rundkørslen ved Hirtshals umiddelbart at være kørt af motorvej E39. Lastbilen kørte med glasplader, så der er formentligt sket en del materielle skader på bilens last, men ingen personer er kommet noget til ved ulykken.

Hvor vi før regnede med, at det kun var kortvarigt der var spærret, så kommer der nu til at gå lidt længere tid

Det oplyser vagtchef Heine Hansen fra Nordjyllands Politi. Det har vist sig, at det ikke er så nemt at få lastbilen væk fra vejen, som først antaget. Den ligger og spærrer rundkørslen ved Tverstedvej.

- Der er nogle problemer deroppe med at få den rejst op. Hvor vi før regnede med, at det kun var kortvarigt der var spærret, så kommer der nu til at gå lidt længere tid, siger Heine Hansen.

Ifølge Vejdirektoratet er også Hirtshalsmotorvejen spærret som følge af oprydningen.

Formentligt er lastbilen først fjernet ved 20.30-tiden.


Seneste nyt

fra Nordjylland