Vendsyssel FF knuste Kjellerup i pokalen
Foto: Henning Bagger (Ritzau/Scanpix) Arkiv.
Emmanuel Ogude var en af de mange målscorere for Vendsyssel FF.
Vendsyssel FF spillede sig onsdag videre i pokalturneringen på særdeles overbevisende facon. Danmarksserieklubben Kjellerup blev besejret med hele 9-0.
Modstanderen var ganske vist et seriehold, men mon ikke man hos Vendsyssel FF tager de succesoplevelser, man kan få.
Efter hele fem nederlag i træk i NordicBet Ligaen, fik Vendsyssel FF nemlig holdets første sejr siden juli, da man i pokalturneringens første runde slog Danmarksserieholdet fra Kjellerup med 9-0.
Hele tre spillere blev dobbelte målscorere; Tiemoko Konaté, Wessam Abou Ali og Emmanuel Ogude. Derudover kom Ali Messaoud, Solomon Safo-Taylor og Rasmus Vinderslev også på tavlen.
Vendsyssel møder Vejle Boldklub i pokalturneringens anden runde.