Veterantraktorer kørte fra Tyskland til Tårs

To tyskere blev mødt med kram og hjertelige hilsner - på tysk - da de fredag eftermiddag ankom til Tårs efter 700 kilometers rejse på traktor.

40 gamle traktorer samles i denne wekkend hos Peter Søndelev i Tårs. For første gang nogensinde har han arrangeret et træf for veterantraktorer, men det til trods, er der kommet deltagere til Nordjylland hele vejen fra Osnabrüch i Tyskland.

En tur der - hvis de to veterantraktorer måtte køre på motorvej - ville være på 691 kilometer.

- De er nørder. De kører rundt i hele Europa for at komme til traktortræf.

Hvad betyder det for dig, at de kommer herop?

- Alt. Udover at de har et par fantastiske traktorer, så er det et par herlige gutter, siger Peter Søndelev.


Seneste nyt

fra Nordjylland