Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mia ville tage bussen - men blev standset af bilist i ukendt sort bil

Foto: Nordjyllands Politi

Den 22-årige Mia Skadhauge Stevn plejer at tage bussen hjem til Vejgaard, når hun har været i byen. Søndag morgen tog hun i stedet afsted fra Vesterbro i en mørk bil, som politiet nu efterlyser.

Det er en gåde for Nordjyllands Politi, hvorfor den 22-årige Mia Skadhauge ikke som vanligt tog bussen hjem, men i stedet hoppede ind i en bil. Nu er hun på andet døgn forsvundet.

Opdatering 9. februar kl. 13.27: Nordjyllands Politi har anholdt to personer i sagen. De er begge sigtet for drab. Læs mere ved at klikke herunder.

Det var ikke den 22-årige Mia Skadhauge Stevn selv, der fik den endnu ukendte mørke bil til at standse på Vesterbro i Aalborg tidligt søndag morgen.

Det slår vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi fast.

I takt med at tiden går, stiger vores bekymring

Frank Olsen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi

- Vi har intet, der tyder på, at hun prajer bilen til at holde ind. Det er bilen, der standser, og bilisten, der tager kontakt til hende, siger han og tilføjer, at det ud fra de oplysninger, politiet har om Mia Skadhauge Stevn, er ganske usædvanligt, at hun ville sætte sig ind i bil for at blive kørt hjem.

Politiet har overvågningsbilleder, der viser, at den unge kvinde sætter sig ind i bilen kort efter klokken 6 søndag morgen på Vesterbro ved Netto.

Siden har ingen set hende eller hørt fra hende.

Kan personen i bilen være en Mia kender ?

- Ja, det kan det godt. Vi holder alle muligheder åbne lige nu, siger Frank Olsen.

Kan det have været en pirattaxa ?

- Ja, det kan godt. Selv om vi ikke har noget, der tyder på, at hun tidligere har kørt med en pirattaxa, så kan vi heller ikke afvise, at hvis hun har været småberuset og har frosset, at hun er steget ind i en pirattaxa, siger Frank Olsen.

Væk siden søndag

Lige nu er en stor del af efterforskningen sat ind på at få identificeret den mørke bil, som lige nu er altgørende i opklaringen af, hvor den 22-årige Mia Skadhauge Stevn befinder sig.

- Vi ved simpelthen ikke, hvad det er for en bil. De billeder, vi foreløbig har, er ikke gode nok til at kunne afklare hverken bilmærke eller nummerplade. Det, håber vi, at offentligheden kan hjælpe os med, siger Frank Olsen.

Der er mange gæt på bilen, men vi har ikke kunnet fastslå hverken mærke eller model

Frank Olsen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi

Det kunne være skraldebiler, taxaer og andre biler i området med kamera, der kan bidrage væsentligt til efterforskningen.

Faktisk har politiet udvidet sin eftersøgning til hele Aalborg Kommune, for man ved ikke, hvor bilen er kørt hen - ud over at den kørte mod syd fra Vesterbro.

- Vi er bekymrede, for hun er en kvinde, der normalt giver lyd fra sig, og hun ville give besked, hvis hun ikke kom hjem, men ingen har hørt fra hende. Så i takt med at tiden går, stiger vores bekymring, siger Frank Olsen.

Måske har bilen cirklet rundt i området omkring havnen

Frank Olsen, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi

Mange gæt på bil

Nordjyllands Politi har fået omkring 100 henvendelser i sagen, mange af dem går på, hvilken bil der kan være tale om. 

- Der er mange gæt på bilen, men vi har ikke kunnet fastslå hverken mærke eller model, siger Frank Olsen. 

Politiet kan heller ikke afvise, at der er tale om en pirattaxa. Altså en privat personbil, der ulovligt og mod betaling kører folk hjem.

Politiet vil se festbilleder

Frank Olsen retter også en særlig appel de til unge mennesker, der har været i byen i Jomfru Ane Gade natten mellem lørdag og søndag 5. og 6. februar.

For politiet vil gerne se de festbilleder, der måtte være taget særlige nede omkring enden af Jomfru Ane Gade og gaden Ved Stranden søndag morgen fra klokken fem og frem til klokken seks. For de kan rumme informationer af væsentligt betydning for efterforskningen.

- Måske har bilen cirklet rundt i området omkring havnen, så det er rigtigt vigtigt for os, at folk ikke sletter billeder eller videoer fra deres telefoner, hvis de har festbilleder fra natten mellem lørdag og søndag i Jomfru Ane Gade eller Vesterbro, fastslår vicepolitiinspektøren, der tilføjer, at politiet lige nu har meget travlt, men noterer alle henvendelser.

- Og ellers kan man på et senere tidspunkt blive kontaktet af politiet i takt med, at vores efterforskning skrider frem, og vi får kortlagt den mørke bils færden, siger Frank Olsen.

Nordjyllands Politi arbejder lige nu intenst på at se videomateriale igennem, ligesom politiet fortsat er i området omkring Jomfru Ane Gade og Vesterbro og Mia Skadhauge Stevns bopæl i Vejgaard.

- Vi er bekymrede, for hun er en kvinde, der normalt giver lyd fra sig, og hun ville give besked, hvis hun ikke kom hjem, men ingen har hørt fra hende. Så i takt med at tiden går, stiger vores bekymring, siger vicepolitiinspektør, Frank Olsen, Nordjyllands Politi.

Frivillige står for julehjælpen: - Det er en ære

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Projekt Kirke i Nordjylland har i år haft rekord-mange ansøgere, og de uddeler i omegnen af 1600 julehjælpsposer.

Julen handler for mange nordjyder om den brune sovs, de sprøde flæskesvær og brune kartofler.

Men for mange andre er det slet ikke en mulighed. For fjerde år i træk stiger antallet af julehjælpsansøgninger til støtteorganisationer som Mødrehjælpen, Blå Kors og Projekt Kirke.

- Vi kan se en helt tydelig stigning. Vi kan se det på, hvor tidligt folk ansøger og det klare antal af folk, der søger. Der er flere, vi må afvise, lyder det fra Projekt Kirkes lokale koordinator i Hjørring, Vibeke Frandsen Lundorf.

David Lundager har taget sine to børn med til at hjælpe med julehjælpen.

En af de frivillige på stedet, David Lundager, sætter en ære i at møde op og hjælpe med at afvikle Projekt Kirkes dag for julehjælp.

- Det betyder meget for mig at få lov at være en del af det her. Man får lov at se alle de mange mennesker, som det her har så stor en betydning for. Det er en ære, siger David Lundager.

Se det hele indslaget om julehjælpen her:

En kurv med alt godt til julebordet- og juletræet.

I Projekt Kirkes julepose er der alt godt til juleaften, så familierne ikke skal stå med tomme tallerkener, og så er der også gaver til børnene.

- Det er mennesker, som kan have svært ved at få en jul til at køre rundt, som vi andre kan være vant til det. De får virkelig gavn af det her, siger Carsten Jensen, præst i Projekt Kirke i Hjørring.

Det gode eksempel

For David Lundager handler det ikke bare om, at han gerne vil hjælpe. Til uddelingen har han nemlig taget sine børn med, så de også lærer af det.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at starte med mine egne børn, så de lærer, at det med at kunne hjælpe andre, der måske ikke har samme ressourcer og muligheder, det er rigtig vigtigt, lyder det fra faren til Levi og Mathi.


Aalborg Håndbold forlænger lang stime i jævnbyrdig topkamp

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold ligger nu på førstepladsen i herrernes håndboldliga.

Der var topkamp på menuen lørdag eftermiddag, da Aalborg Håndbold tog imod Fredericia på hjemmebane i herrernes håndboldliga.

Aalborg Håndbold gik ind til kampen som favoritter. Både på grund af deres sejrsstime på ni sejre i streg, og ydermere fordi gæsterne fra Fredericia ikke havde vundet i Aalborg i dette årtusinde.

Der var altså lagt op til en aalborgensisk sejr, og til sidst var det også sådan, at det endte. I en tæt og jævnbyrdig affære trak Aalborg Håndbold sig sejrrigt ud af opgøret og vandt med 32-30. Dermed har klubben nu vundet ti kampe i streg.

VIDEO: Stemningen var i top efter kampen hos spillere og fans.

Foto: Mogens Jørgensen

Afgørelse i de sidste minutter

Fredericia HK kom ellers bedst fra start og kom foran 3-1. Derfra fulgtes de to hold ad, inden Aalborg Håndbold kunne gå til pause med en føring på 14-13.

I anden halvlegs begyndelse var det Aalborg Håndbold, som kæmpede for at lave et hul, der var større end smalle et- og tomålsføringer, men Fredericia bevarede hele tiden kontakten. Midtvejs i anden halvleg mistede Aalborg Håndbold momentum i kampen, og med tre scoringer i streg gik Fredericia fra 21-21 til 23-21.

VIDEO: Simon Hald bifalder stemningen fra lægterne.

Foto: Mogens Jørgensen

I en tæt slutfase havde Aalborg Håndbold det største overskud, og med fire scoringer i de sidste minutter endte opgøret 32-30.

Med sejren ligger Aalborg Håndbold på en delt førsteplads med 27 point for 16 kampe. Næste opgave for aalborgenserne er på onsdag, når Skjern Håndbold kommer på besøg i pokalturneringen.

Læs sportsjournalist Mogens Jørgensens lyn-analyse herunder:

Mogens Jørgensen

Man forstår godt, hvorfor der hver gang kommer over 5000 tilskurere til håndbold i Sparekassen Danmark Arena, når Aalborg Håndbold spiller hjemmekamp.

De får squ noget for pengene. Ja undskyld udtrykket, men hold da op for en håndbold-oplevelse man altid får - i dag 62 mål. Nogle af dem er mere sjove og spektakulære. Især når assistenttræner Henrik Mølgaard scorer fra egen banehalvdel, så løfter taget sig i begejstring fra publikum.

I dag scorede både Møllgaard og Thomas Arnoldsen fra egen banehalvdel, da Aalborg efter en spændende og dramatisk afslutning vandt 32-30 over Fredericia og hægtede dem af i topstriden i håndboldligaen.

Simon Hald bragte Aalborg foran 31-30 med et minut igen til kæmpe jubelbrøl fra de 5200, der for længst havde rejst sig i begejstring over den vandvittig afslutning. Fabian Nordsten hev et par afgørende redninger ud af ærmet, og Fredericia voldte Aalborg store problemer hele kampen igennem - især med deres 7-mod-6-spil.

Men nu er det ti kampe og ti sejre under den nye træner Simon Dahl og assistenttræner Møllgaard. Klø bare på, for vi sidder ude på spidsen af stolen hver gang og får håndbold i topklasse og stemning, man ikke oplever ret mange andre steder end i Sparekassen Danmark Arena. Aalborg håndbold har Danmarks bedste publikum. På gensyn allerede onsdag.

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

Brand hos ungdomspartier muligvis påsat: - Det er rigtig ærgerligt

Foto: Per Frank Paulsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyllands Politi skal lave nærmere undersøgelser for at finde ud af brandårsagen - heriblandt om den har været påsat.

Det var en ubehagelig overraskelse, som Liberal Alliances Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg stødte på lørdag morgen.

I løbet af natten har der været en mindre brand på Skudehavnsvej i Aalborg i den bygning, hvor de to ungdomspartier hører til.

- Jeg og min kæreste har været dernede i dag for at kigge på det. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, siger Lærke Hermansen, der er lokalformand for Liberal Alliances Ungdom i Aalborg.

Muligvis påsat

Branden forårsagede kun udvendige skader, men Nordjyllands Politi fortalte tidligere lørdag, at der skal laves nærmere undersøgelser om brandårsagen, fordi man ikke kan udelukke, at det er en påsat brand.

- Vi er selvfølgelig berørte over det, at der er brand i vores lokaler. Vi ved jo ikke, hvad det kommer af, men hvis det er påsat, så tror vi ikke, at det er politisk. Hvis det var politisk, tror vi, at det ville være værre, siger Alex Brokholm, der er lokalformand for Dansk Folkepartis Ungdom i Aalborg.

Lærke Hermansen tror heller ikke, at branden er blevet påsat på grund af politiske overbevisninger.

- Jeg kan godt forstå, man kan få den tanke, men der kan være mange andre grunde til, at branden opstår. Det er bare en rigtig ærgerlig situation.

- Men det er op til politiet at finde ud af, og det er svært at gisne om nu, siger Lærke Hermansen.

Det er Aalborg Kommune, der ejer bygningen, mens de to ungdomspartier lejer sig ind og bruger det som klublokaler. Sidste år var der også en brand i lokalerne, uden man fik en opklaring af, hvad der havde antændt det.

- I 2023 var det jo langt værre end nu, men vi kan kun vente på, hvad efterforskningen viser, siger Alex Brokholm.


Le har fire kæpheste: - Hver af dem har sin egen personlighed

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Le med sine fire kæpheste

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Le har været med til at arrangere sit eget stævne med hjælp fra både mor og farfar.

For de fleste ligner det bare et kosteskaft med en bamse på toppen. For 11-årige Le Sand Haven er det, det tætteste hun kommer på hendes egen pony og hendes mors hest.

- Det her er Coco. Hun er lidt lettere end de andre, forklarer den unge rytter, da TV2 Nords udsendte møder hende ved et ridestævne for kæpheste i Serritslev.

Og det er ikke bare Coco, som er speciel.

- Beauty er den letteste af mine heste, så det er hende jeg springer højt med. Og så er der Ringo og Maximus. De er begge to lidt tunge i det, forklarer hun.

VIDEO: Herunder kan du se hele indslaget:

Farfar hjalp til

Ridestævnet i Serritslev er Les egen idé. Da hun for alvor var begyndt at træne med sine kæpheste, tog hun fat i sin farfar Martin Haven, der er pensioneret tømrer. Ambitionen var at lave en hel springbane, så hun kunne holde et stævne.

- Vi kiggede lidt rundt og fandt ud af, at prisen på et spring til kæpheste var fra 600 kroner og op, så jeg måtte i værkstedet og se, hvad jeg havde på lager, forklarer den stolte farfar, som straks gik i gang med at løse opgaven.

Le Sand Haven, der til dagligt rider almindelige heste og ponyer, kom med instruktioner til tømreren om, hvordan hun ønskede springene og i takt med, at de blev færdige, har hun selv malet både stolper og bomme til hele ridebanen.

- Det er rigtig god træning for ryttere, for mange af øvelserne på en kæphest og en rigtig hest er de same, og så er det en fremragende måde at få motion på, lyder det fra Les mor Jane Sand Haven.

I dag blev ridebanen så stillet op i Vendelbohallen i Serritslev og ridestævnet var en realitet. 65 starter blev afviklet i løbet af dagen med ridepiger fra hele regionen og deres medbragte kæpheste.

Jane Sand Haven (tv.), Le og farfar Martin foran ridebanen Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Helikopter finder person i vandet: Er fløjet til sygehuset i Aalborg

Foto: Arkiv

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Artiklen er opdateret klokken 14:40, efter personen er blevet reddet op af vandet og er på vej mod sygehuset.

Lørdag eftermiddag var en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion havde redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg var også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt, lød det fra vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de så en person, som havde problemer.

Efter søgen i området hvor personen var blevet set, fandt SAR-helikopteren den nødstedte person i vandet.

- Helikopteren fik bragt personen med sig op, og personen passer til det signalement, der blev givet. De er på vej til sygehuset i Aalborg lige nu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter til TV2 Nord klokken 14:40.

- Sagen er afsluttet fra vores side, og redningsfartøjerne er også på vej i havn, lyder det.

Der er foreløbigt ingen melding om tilstanden på personen.