Oliver Ibæk Lunds formodede drukneulykke er kun den seneste af mange i Aalborg. Nu tror forskere fra Aalborg Universitet, at de har knækket koden til at redde flere fra at falde i fjorden og drukne.
Natten til fredag er det to uger siden, 21-årige Oliver Ibæk Lund faldt havnen i Aalborg efter en bytur. Han er endnu ikke fundet, men politiet formoder, han er død.
Men en del af de drukneulykker, der sker i Aalborg, kan faktisk undgås i fremtiden, lyder det fra en forsker fra Aalborg Universitet.
Systemet virker
Ham og hans team har udviklet og testet et nyt alarmsystem på en mindre strækning af kajen i Aalborg.
- Hvis bare vi kan hjælpe med at redde et enkelt menneskeliv, så er det det hele værd, siger Thomas B. Moeslund, der er professor ved Institut for Arkitektur og medieteknologi, Aalborg Universitet.
Slår automatisk alarm
For seks år siden igangsatte forskerne et forsøg i Aalborg. På strækningen øst for Limfjordbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab.
Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.
Se, hvordan systemet fungerer i videoen her:
- Systemet virker. Ligesom alt andet i livet er der ingen 100 procents garantier, forklarer Thomas B. Moeslund.
- For eksempel kan et kamera ikke kigge igennem et skib. Så hvis der er parkeret en båd hernede, og der falder en person i vandet lige bag ved den, så kan kameraet af gode grunde ikke se det. Men som udgangspunkt så kan kameraet se, hver gang der er én, der falder i vandet, siger han.
Er i drift lige nu
Forskningsprojektet sluttede den 31. december 2021. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, TrygFonden, Aalborg Kommune og Nordjyllands Beredskab.
Systemet er nu i drift på forsøgsstrækningen, og forskernes konklusion er, at det virker. Det kan dog også give en falsk alarm, hvis for eksempel en måge flyver ind foran kameraet.
Derfor har udfordringen været at få fintunet systemet til at give så få falske alarmer som muligt. I følge Thomas B. Moeslund giver systemet gennemsnitligt tre fejlalarmer hver nat, og det mener han er et niveau, der er acceptabelt.
- Det er ikke nødvendigvis sådan, at beredskabet rykker ud, når der går en alarm. De har jo adgang til live-billeder, og så kan de se, om det er en skarp situation, eller om det bare er en måge, der er fløjet ind foran kameraet, siger Thomas B. Moeslund.
Har forhindret to ulykker
Ifølge Nordjyllands Beredskab er der ikke nogen, der er faldet i vandet på forsøgsstrækningen i de seks år, kameraet på kajen har været i brug. Beredskabet har tidligere bekræftet, at det styrbare kamera på Limfjordsbroen har været med til at forhindre drukneulykker to gange.
Lige nu vil direktør for Nordjylland Beredskab ikke udtale sig om de termiske kameraer, fordi man venter på en evaluering af projektet og en politisk beslutning i forhold til, om kameraerne skal udvides til flere strækninger i Aalborg.
Oliver Ibæk Lund faldt i vandet vest for Limfjordbroen, hvor der ikke er termisk overvågning i dag. By -og landskabsrådmand, Jan Nymark Thaysen (V), venter på, at forsøgsprojektet bliver evalueret. Men han er positivt indstillet overfor at udvide den termiske overvågning af havnen.
- Det vil være oplagt at tænke, at det skal vi nok (udvide den termiske overvågning til vest for Limfjordsbroen, red.). To af de ulykker, jeg lige umiddelbart kan huske, er sket på den anden side af broen. Så det vil være oplagt at sætte et kamera op på den side, siger Jan Nymark Thaysen.
- Jeg tænker, at det er noget, der i hvert fald er til at have med at gøre.
Jeg tror egentlig, at alle er klar til at skulle ofre den økonomi, der vil gøre, at vi får et rimeligt finmasket sikkerhedsnet
Hegn udelukkes af kommunen
Hver gang der sker en drukneulykke i Aalborg, blusser debatten om at indhegne havne op. Jan Nymark Thaysen ønsker ikke at opsætte en hegn eller en mur på kajkanten, fordi man i aalborg Kommune har besluttet at man vil have et åbent havneområde.
Desuden mener han, at hvis man laver et hegn, så er der nogen, der vil klatre på det, og der vil opstå ulykker på grund af det.
Der er endnu ikke lavet en beregning af, hvad det vil koste at sætte termiske kameraer op. Thomas Moeslund vurderer, at man kan dække den to kilometer lange strækning fra Musikkens Hus til Jernbanebroen med fem yderligere kameraer, og at de kameraer vil koste to millioner kroner.
Dertil vil der være udgifter til drift. Ifølge rådmanden er kommunen villig til at bruge penge på mere sikkerhed på havnen.
- Økonomi har ikke været et issue i den her debat. Jeg tror egentlig, at alle er klar til at skulle ofre den økonomi, der vil gøre, at vi får et rimeligt finmasket sikkerhedsnet, siger Jan Nymark Thaysen.
Han vil tage initiativ til at forsøgsprojektet bliver evalueret, så politikerne kan beslutte, om der skal sættes flere termiske kameraer op.
Bliv klogere på forsøgsprojektet her:
