Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Varmesøgende kamera kan forhindre drukneulykker, vurderer forsker

Foto: TV2 Nord

- Hvis bare vi kan hjælpe med at redde et enkelt menneskeliv, så er det det hele værd, siger professor Thomas B. Moeslund.

Oliver Ibæk Lunds formodede drukneulykke er kun den seneste af mange i Aalborg. Nu tror forskere fra Aalborg Universitet, at de har knækket koden til at redde flere fra at falde i fjorden og drukne.

Natten til fredag er det to uger siden, 21-årige Oliver Ibæk Lund faldt havnen i Aalborg efter en bytur. Han er endnu ikke fundet, men politiet formoder, han er død. 

Men en del af de drukneulykker, der sker i Aalborg, kan faktisk undgås i fremtiden, lyder det fra en forsker fra Aalborg Universitet. 

Systemet virker

Thomas B. Moeslund, professor

Ham og hans team har udviklet og testet et nyt alarmsystem på en mindre strækning af kajen i Aalborg.

- Hvis bare vi kan hjælpe med at redde et enkelt menneskeliv, så er det det hele værd, siger Thomas B. Moeslund, der er professor ved Institut for Arkitektur og medieteknologi, Aalborg Universitet.

Slår automatisk alarm

For seks år siden igangsatte forskerne et forsøg i Aalborg. På strækningen øst for Limfjordbroen og de 200 meter hen til havnebadet har man opsat et termisk - altså varmefølsomt - kamera. Hvis en person falder i vandet på den strækning sender systemet automatisk en alarm til Nordjyllands Beredskab. 

Samtidig kan beredskabet styre et andet termisk kamera på Limfjordsbroen, så de kan holde øje med, hvor personen driver hen, indtil redningsmandskabet når frem.

Se, hvordan systemet fungerer i videoen her:

- Systemet virker. Ligesom alt andet i livet er der ingen 100 procents garantier, forklarer Thomas B. Moeslund. 

- For eksempel kan et kamera ikke kigge igennem et skib. Så hvis der er parkeret en båd hernede, og der falder en person i vandet lige bag ved den, så kan kameraet af gode grunde ikke se det. Men som udgangspunkt så kan kameraet se, hver gang der er én, der falder i vandet, siger han.

Er i drift lige nu

Forskningsprojektet sluttede den 31. december 2021. Det er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, TrygFonden, Aalborg Kommune og Nordjyllands Beredskab.

Systemet er nu i drift på forsøgsstrækningen, og forskernes konklusion er, at det virker. Det kan dog også give en falsk alarm, hvis for eksempel en måge flyver ind foran kameraet. 

Oliver Ibæk Lund faldt i vandet vest for Limfjordbroen, hvor der ikke er termisk overvågning i dag.

Derfor har udfordringen været at få fintunet systemet til at give så få falske alarmer som muligt. I følge Thomas B. Moeslund giver systemet gennemsnitligt tre fejlalarmer hver nat, og det mener han er et niveau, der er acceptabelt.

- Det er ikke nødvendigvis sådan, at beredskabet rykker ud, når der går en alarm. De har jo adgang til live-billeder, og så kan de se, om det er en skarp situation, eller om det bare er en måge, der er fløjet ind foran kameraet, siger Thomas B. Moeslund.

Har forhindret to ulykker

Ifølge Nordjyllands Beredskab er der ikke nogen, der er faldet i vandet på forsøgsstrækningen i de seks år, kameraet på kajen har været i brug. Beredskabet har tidligere bekræftet, at det styrbare kamera på Limfjordsbroen har været med til at forhindre drukneulykker to gange.

Lige nu vil direktør for Nordjylland Beredskab ikke udtale sig om de termiske kameraer, fordi man venter på en evaluering af projektet og en politisk beslutning i forhold til, om kameraerne skal udvides til flere strækninger i Aalborg.

Jan Nymark Thaysen (V) afventer en evaluering på forsøgsprojektet, men ser det oplagt at udvide til strækningen, hvor Oliver Ibæk Lund faldt i havnen. Foto: Thomas Kollerup / TV2 Nord

Oliver Ibæk Lund faldt i vandet vest for Limfjordbroen, hvor der ikke er termisk overvågning i dag. By -og landskabsrådmand, Jan Nymark Thaysen (V), venter på, at forsøgsprojektet bliver evalueret. Men han er positivt indstillet overfor at udvide den termiske overvågning af havnen.

-  Det vil være oplagt at tænke, at det skal vi nok (udvide den termiske overvågning til vest for Limfjordsbroen, red.). To af de ulykker, jeg lige umiddelbart kan huske, er sket på den anden side af broen. Så det vil være oplagt at sætte et kamera op på den side, siger Jan Nymark Thaysen.

- Jeg tænker, at det er noget, der i hvert fald er til at have med at gøre.

Jeg tror egentlig, at alle er klar til at skulle ofre den økonomi, der vil gøre, at vi får et rimeligt finmasket sikkerhedsnet

Jan Nymark Thaysen, rådmand

Hegn udelukkes af kommunen

Hver gang der sker en drukneulykke i Aalborg, blusser debatten om at indhegne havne op. Jan Nymark Thaysen ønsker ikke at opsætte en hegn eller en mur på kajkanten, fordi man i aalborg Kommune har besluttet at man vil have et åbent havneområde. 

Desuden mener han, at hvis man laver et hegn, så er der nogen, der vil klatre på det, og der vil opstå ulykker på grund af det.

Der er endnu ikke lavet en beregning af, hvad det vil koste at sætte termiske kameraer op. Thomas Moeslund vurderer, at man kan dække den to kilometer lange strækning fra Musikkens Hus til Jernbanebroen med fem yderligere kameraer, og at de kameraer vil koste to millioner kroner. 

Dertil vil der være udgifter til drift. Ifølge rådmanden er kommunen villig til at bruge penge på mere sikkerhed på havnen.

- Økonomi har ikke været et issue i den her debat. Jeg tror egentlig, at alle er klar til at skulle ofre den økonomi, der vil gøre, at vi får et rimeligt finmasket sikkerhedsnet, siger Jan Nymark Thaysen.

Han vil tage initiativ til at forsøgsprojektet bliver evalueret, så politikerne kan beslutte, om der skal sættes flere termiske kameraer op.

Bliv klogere på forsøgsprojektet her:


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”