Sofie er mentor for 11-årige Mattis - nu er han blevet gladere for matematik

Gestus Nords mentorordning gør, at børn kan få én-til-én lektiehjælp.

Onsdag den 15. november afholder TV2 Nord et indsamlingsevent til støtte for Gestus Nord. Det kan ses på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk fra klokken 19.45 til 20.30.

Der hersker dyb koncentration over kladdehæftet på Hjallerup skole - de andre elever er gået hjem, men 11-årige Mattis Mortensen sidder og laver lektier med sin mentor.

Han har ikke altid været glad for regnestykker i matematik-hæfterne. Blandt andet derfor blev han tilknyttet ordningen hos Gestus Nord. 

Ordningen havde den 20-årige jurastuderende Sofie Dorthea Jacobsen også tilmeldt sig - bare som mentor. 

Derfor hjælper hun Mattis med skolearbejdet, efter de to blev sat sammen i marts. 

- Vi er blevet venner. Vi bruger tid på at lave lektier, men også tid på at snakke om andre ting, siger hun. 

- Jeg er mere glad efter at have haft sådan en time, siger Mattis.
- Jeg er mere glad efter at have haft sådan en time, siger Mattis.

'Mere hyggeligt at lave lektier'

Hver onsdag mødes de på Hjallerup Skole. Her får Mattis Mortensen hjælp til at løse alverdens gangestykker, arealudregninger og målestoksforhold i matematik-bogen. 

- Jeg synes, jeg er blevet bedre til gange, division, plus og minus, siger han. 

Gestus Nords mentorordning sammensætter unge voksne og skoleelever. Det skal hjælpe skoleeleverne fagligt, og samtidig skal mentorerne være rollemodeller for skoleeleverne.  

- Jeg synes, det er kedeligt nede på skolen, men når jeg har det her lektiehjælp, så synes jeg, det er meget mere hyggeligt at lave lektier, siger Mattis Mortensen.

Og mentoren Sofie Dorthea Jacobsen kan også mærke, at der er sket en forskel.

OM GESTUS NORD

Det seneste år har velgørenhedsorganisationen Gestus Nord blandt andet hjulpet 630 nordjyske børn med akuthjælp og uddannelseshjælp.

Det er i form af tøjpakker, nye cykler, PC til uddannelsesbrug, arbejdstøj til ungdomsuddannelsen eller mentorforløb.

- Han har fået meget mere lyst til at lave lektier og matematik. Nu kommer han faktisk nogle gange og har lavet sider siden sidst, hvorimod til at starte med ville han ikke særlig meget, siger hun, mens Mattis sidder ved siden af og nikker bekræftende. 

Og de nyder begge at have deres ugentlige møde. 

- Jeg er mere glad efter at have haft sådan en time. Jeg har lært rimelig meget, vil jeg selv sige, lyder det fra Mattis Mortensen.

Onsdag den 15. november afholder TV2 Nord et indsamlingsevent til støtte for Gestus Nord. Det kan ses på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk fra klokken 19.45 til 20.30. 

VIDEO: Tag med til lektiehjælp her:


Indsamling Gestus Nord

Aalborg Håndbold

play Når Landin og Norsten redder, tikker der moneter ind til trængte børn

[Tilpasset] 151123 Gestus Nord Mentor ordning.mxf Still

play Sofie er mentor for 11-årige Mattis - nu er han blevet gladere for matematik

[Tilpasset] 151123 Gestus nord Nye cykler til børn.mxf Still

play Aya har fået doneret en ny cykel: - Nu kan jeg lave seje tricks

301023 Mohammed Gestus Nord camp

gallery Lejrskole giver udfordrede børn en pause: - Her er de alle lige

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland