Foto: (Arkivfoto)

18-årig kørte 172 km/t ved Fjerritslev

En 18-årig mand fra Thisted fræsede tirsdag aften forbi en patruljevogn i Fjerritslev med 172 kilometer i timen.

En 18-årig mand fra Thisted har tirsdag aften fået frakendt sit kørekort ubetinget, efter han blev taget med 172 kilometer i timen, da han kørte på Bygholmvejlevej nær Fjerritslev, hvor man kun må køre 80 kilometer i timen.

Det skriver Nordjylland Politi i sin døgnrapport onsdag.

Manden blæste uheldigvis forbi en patruljevogn, da han kørte i sin VW Golf, hvorefter betjentene satte efter ham.

Den 18-årige havde desuden fået installeret xenonpærer i forlygterne, der ikke havde automatisk niveaujustering og lygtevask. 

Læs også Varebil kørte 134 km/t i Fjerritslev

Manden har direkte fået frakendt sit kørekort, da fartoverskridningen går på mere end 100%. Udover det modtog han en større bøde.