Beredskabscenter i Brovst skal modtage hjemløse udlændinge med corona

Centret skal huse COVID-19-smittede hjemløse udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Borgmesteren har fået lovning på, at de ikke udgør en smitterisiko for borgerne i Brovst.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye kan de hjemløse være til fare for både dem selv og for andre danskere, hvis ikke de bliver sendt i karantæne på et asylcenter.

Center Brovst er sammen med Center Gribskov i Nordsjælland blevet udvalgt til at være de steder, hvor de hjemløse udlændinge uden tilladelse til at opholde sig i Danmark, bliver indkvarteret under deres karantæne.

quote De er under opsyn, så på den måde er de jo nærmest lukket inde. Så vi er forsikret om, at der ikke vil ske smitte i Brovst by. Det har vi lagt vægt på, så vi kunne berolige borgerne.

Mogens Christen Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune, Venstre

- Her står der en seng og mad klar til dem. Der er også sundhedstilbud klar. Ligesom de kan tilbydes behandling for stofmisbrug. Efter håndteringen af corona skal udlændinge, der opholder sig illegalt, selvfølgelig sendes hjem. Det ændrer vi ikke på, skriver ministeren i en pressemeddelelse.

I Vesthimmerlands Kommune, som er Udlændingestyrelsens såkaldte operatør af beredskabscentret i Brovst, har man gjort karantænepladser klar til 8-10 familier og 20 enlige i bygningerne på Sygehusvej i Brovst.

- Selv om vi ikke længere driver asylcentre i Jammerbugt Kommune, så råder Udlændingestyrelsen fortsat over et antal beredskabspladser i Brovst. Det er dem, som den nuværende operatør er blevet bedt om at gøre klar, hvis der skulle blive behov for dem, fortæller Mogens Christen Gade (V), borgmester i Jammerbugt Kommune, i en pressemeddelelse.

Udlændingestyrelsen: De udgør ingen risiko

De hjemløse udlændinge vil få bragt mad, drikke og øvrige fornødenheder ind på beredskabscentret, de vil kunne vaske og tørre tøj i der, og dagligt blive tilset af sundhedspersonale.

Røde Kors vil sørge for at transportere de hjemløs hen til de to centre.

Borgmesteren er blevet forsikret om, at der ingen smittefare er for borgerne i Brovst.

-  De er under opsyn, så på den måde er de jo nærmest lukket inde. Så vi er forsikret om, at der ikke vil ske smitte i Brovst by. Det har vi lagt vægt på, så vi kunne berolige borgerne, siger Mogens Gade (V).

Hvis udlændingene ikke frivilligt lader sig isolere, vil de blive påbudt at lade sig isolere af sundhedsmyndighederne, oplyser Udlændinge- og integrationsministeren.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland