Coronakrisens skæbner har mange ansigter. I denne tid er det særdeles svært for minkavlere i Nordjylland, som bliver ramt hårdt af regeringens nye aflivningsstrategi for smittede mink. En af de avlere, der måske mister alt er Svend Gregersen fra Gjøl.
Omkring en million mink skal aflives i Nordjylland. Og det tal kan meget vel nå at stige endnu. En af de minkavlere, der har fået den besked er 77-årige Svend Gregersen på Gjøl.
- Det er meget hårdt, siger Svend Gregersen, der er berørt af situationens alvor og tanken om, at hans minkfarm på Gjøl skal slåes ned. Han startede sin farm for 58 år siden med 20 mink. I dag har han 2.600 tæver - endnu.
Han venter på, at Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen melder deres ankomst for at aflive hans besætning.
- Det værste er uvisheden. Jeg ved ikke, hvornår de kommer og hvornår det sker, fortæller Svend Gregersen.
Han kan kun forholde sig til udmeldingen fra Fødevarestyrelsen, der oplyser at det kan tage op til to måneder at aflive minkene på de nordjyske farme.
Gjøl har Danmarks største koncentration af mink
De ligger næsten som perler på snor. Den ene farm efter den anden. På en af vejene er der over ti farme.
- Det var lige før, det kun var præsten, der ikke havde mink. Både post, bager, slagter, skolelærer og mange flere havde mink, fortæller Svend Gregersen, der ikke har lavet andet end at passe de små pelsdyr i sit arbejdsliv.
Dermed er byen den by i Danmark, hvor der er flest minkfarme, og derfor rammer coronasmitten særligt hårdt.
- Vi hjælper hinanden, som vi altid har gjort i den lokale pelsdyravlerforening på Gjøl, siger Svend Gregersen.
- Jeg husker, at Gjøl-boere hjalp mig med at komme i gang, da jeg startede med at bygge bure for 58 år siden.
- Det er en tradition vi har, og vi deler også vores erfaringer, fortæller han.
Det gør minkavlerne også i en tid, hvor coronasmitte og aflivning er alvor, og hvor mange føler sig på truet på deres eksistens.
Mink på Gjøl
- Første minkfarme i 1940erne
- Toppede med cirka 80 farme 1980erne
- I dag er der 39 minkfarme
Frygt for sygdom er ikke ny
- Det er ikke første gang minkavlere frygter smitte af mink. Det er sygdommen plasmacytose, som mink har været ramt af.
Svend Gregersen har haft plasmacytose på farmen en enkelt gang, og konsekvensen var sanering af farmen. Det skete ad to omgange, da der var udbrud på naboens farm.
- Også i kampen mod plasmacytoser har vi hjulpet hinanden, fortæller han.
En æra slutter
I løbet af 58 år med pelsdyr har Svend Gregersen vundet mange præmier for bedste skindkvalitet, og tanken om, at burene snart er tomme, og at der bliver stille gør ham trist.
- Det er jo dyr man holder af. Men det er jo også en livsstil, fortæller han.
Svend Gregersen har ikke planer om at starte forfra og er lettet over at den den yngre generation, der var tæt på overtage farmen har trukket sig.
Minkfarmes historie
De første minkfarme byggedes i USA i slutningen af 1800-tallet, og i 1928 startedes en dansk produktion, og året efter også produktion i Norge og Sverige. I 1969 oprettede de skandinaviske lande en fælles pelsauktion.[7][8] I dag står dansk minkavlere for 28 % af verdensproduktionen af minkskind.[9]
Mink kan formere sig når de er 1,3 år gamle,[3] og de korte generationer har gjort det muligt vha avlsarbejde at fremelske store dyr med et bredt spektrum af pelsfarver, samt ikke mindst et roligt temperament, så agression og bidskader kan begrænses.[7]
Danske minkfarme[redigér | redigér wikikode]
Der er i Danmark ca. 1.400 minkfarme, som giver beskæftigelse til ca. 6.000 mennesker.[2] På danske minkfarme går dyrene, kaldet gårdmink, udendørs i trådbure, og i tilknytning til buret har minken en redekasse med halm
Kilde: Wikipendia