Bilist blitzet med 173 kilometer i timen: Han måtte køre 80
Foto: Michael Schmidt Thomsen
Arkivfoto
Kørekortet var ligeså hurtigt væk som bilisten, der havde alt for meget fart på.
En række bilister kan se frem til en ubehagelig og dyr julegave i år. Den bliver leveret i e-boks og Nordjyllands Politi er den ikke så glade giver. Der er tale om klækkelige fartbøder, så i sidste ende er det jo faktisk politiet, der får noget forærende.
Bøderne blev indkasseret da en hastighedskontrol på Bygholmvejlevej uden for Fjerritslev mandag fangede flere bilister, der overskred hastighedsbegrænsningen på 80 kilometer i timen, betragteligt.
En bilist blev målt med en hastighed på mindst 173 kilometer i timen. Det er en overskridelse af hastighedsbegrænsningen på 116 procent, og der venter nu bilisten en ubetinget frakendelse af kørekortet og en klækkelig bøde.
En anden bilist blev i samme fartkontrol målt til at køre 131 kilometer i timen. Det er en overskridelse på mere end 60 procent af det tilladte, og derfor modtager han en betinget frakendelse af kørekortet.
Fakta: Det koster det at køre for stærkt i en 80 km/t-zone
Kilde: FDM
Hastighed |
Bødetakst |
Klip eller frakendelse |
81-95 |
1000 |
|
96-106 |
1500 |
|
104 |
2500 |
|
105-111 |
3000 |
Klip i kørekortet |
112-127 |
3500 |
Klip i kørekortet |
128 |
4000 |
Klip i kørekortet |
129-135 |
4000 |
Betinget frakendelse |
136-139 |
4500 |
Betinget frakendelse |
140-143 |
5500 |
Betinget frakendelse |
144-149 |
6000 |
Betinget frakendelse |
150-151 |
6500 |
Betinget frakendelse |
152-159 |
7500 |
Betinget frakendelse |
160 |
8500 |
Betinget frakendelse |
161- |
8500+ |
Ubetinget frakendelse |