Blæsende torsdag i vente: Vestkysten kan få vindstød af stormstyrke

DMI varsler om vindstød af stormstyrke langs vestkysten torsdag eftermiddag og aften.

Sol og lune forårsdage er de sidste par dage blevet afløst af blæst og nærmest vinterlige temperaturer. I horisonten venter dog vejrmæssigt flot næste uge hvor temperaturerne flere dage - som prognoserne forudsiger vejret lige nu - kommer tættere på 20 graders varme end på 10. Og så er foråret da for alvor kommet til Danmark.

Det skal dog være skidt i lidt længere tid før det kan blive godt og kulminationen på det blæsende og kolde vejr kommer torsdag eftermiddag og aften. Her er der nmelig, fra DMI, varslet om blæst af kulingstyrke og vindstød af stormstyrke langs den nordjyske vestkyst.

Det er specifikt kystkommunerne Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn som torsdag fra klokken 12.00 til torsdag aften ved 22-tiden vil blive "overfaldet" af det kraftige blæsevejr og der er således blot endnu mere grund til at følge regeringens og myndighedernes anbefalinger om at blive hjemme.

Blæsten topper og varslet om vindstød af stormstyrke ophører ved 22-tiden, men det betyder ikke, at vinden lægger sig med det samme. Natten igennem vil blæsten være frisk til hård og byger med både regn, hagl, slud eller tøsne vil manifestere sig rundt om i regionen, der vil opleve temperaturer på mellem 1 og 5 grader.

Video: Se dagens nordjyske vejrudsigt fra TV 2 Vejret

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland