Efterskoleelever proppede plastikposer i munden på 14-årig og vred hans fingre

To drenge på henholdsvis 15 og 16 år blev fredag idømt 40 dages betinget fængsel, efter de havde været voldelige over for en efterskolekammerat.

To drenge på henholdsvis 15 og 16 år blev fredag idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Hjørring. 

Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Sine Cully. 

De to drenge havde sammen opført sig voldeligt over for en nu 14-årig efterskolekammerat den 5. september om aftenen sidste år, mens de alle tre gik på Ryå Efterskole i Aabybro.

Lærerne på Ryå Efterskole havde fundet nogle cigaretter, som tilhørte de to dømte drenge, som herefter var gået til den 14-årige, fordi de mente, at havde han sladret om dem. 

Her puttede de to dømte flere plastikposer i munden på den 14-årige, slog ham flere gange på benet med et sengegærde samt greb fat i hans hånd og vred hans fingre. 

De to drenge var også tiltalt for at have skubbet den 14-årige, men det kunne ikke bevises, og efter anmodning fra anklager Sine Cully blev de frifundet for den anklage. 


Seneste nyt

fra Nordjylland