LIGE NU:

Endelig afgørelse: Socialøkonomisk virksomhed dumper ikke priser

En af Jammerbugt Kommunes socialøkonomiske virksomheder blev i 2015 beskyldt for unfair konkurrence - men det er ikke tilfældet, vurderer Ankestyrelsen.

Næsten to år har en vigtig afgørelse i en konflikt mellem to virksomheder i Jammerbugt Kommune været undervejs. Den ene er DigOgDinPC, en virksomhed, der tilbyder reparationer af og service på computere. Den anden er NordVirk, en socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder nøjagtig det samme.

Forskellen er bare, at socialøkonomiske NordVirk siden opstarten har tilbudt det til væsentligt lavere priser. 

Det fik i efteråret 2015 Jesper Faarup, indehaver af DigOgDinPC, til at anklage NordVirk for konkurrenceforvridende virksomhed. Han mente, at han mistede kunder på grund af de lave priser hos den socialøkonomiske konkurrent med de 20 autistiske ansatte.

Dengang valgte Jammerbugt Kommune at tage sagen op - for det var jo ikke meningen, at  kommunens socialøkonomiske tiltag skulle gå ud over de private virksomheder, sagde Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade, dengang til TV2 Nord.

Nu er afgørelsen så langt om længe kommet fra Ankestyrelsens beskæftigelsesråd. Konklusionen herfra ligger på linje på med det, Jammerbugt Kommune selv nåede frem til i 2015 - NordVirk dirver ikke konkurrenceforvridende virksomhed.

- Det er en meget vigtig og principiel afgørelse for Fonden NordVirk. Som erhvervsdrivende fon forpligter NordVirk sig til at drive vores forretning etisk korrekt og på markedsvilkår. Og det giver afgørelsen NordVirk medhold i, at vi gør, siger Stepan Lee, direktør i NordVirk.

Han sagde i 2015 til TV2 Nord, at de lavere priser for eksempelvis at installere styresystemer, at lave backup eller installere anti-virus-programmer ikke havde noget dumping at gøre - eller det faktum, at de unge autister, der var ansat i NordVirk på det tidspunkt, ikke fik løn, men derimod uddannelsesstøtte.

- Vi ved godt, at vi ligger i den lave ende. Men vi ser på, hvor lang tid det tager at lave  de enkelte ting og sætter prisen derefter. Så vi synes, vi laver en fin pris for kunden, sagde Stepan Lee.

Med afgørelsen håber direktøren at kunne lægge sagen bag sig og drive NordVirk videre efter de gængse regler for området.

40_percent

play Biskop vil ikke aflyse gudstjenester: Nu holder menighedsråd sig væk

Line Vanggaard Pedersen, brønderslev, byrådsmedlem

play Line blev løsgænger efter kommentarer fra parti-kollegaer: - Jeg kan sagtens være enlig mor og politiker på samme tid

grøndlandske elever, efterskoleelever

gallery Strandede grønlandske efterskoleelever samlet på Mors: - De er lidt på den

default_thumb

play Hospital mangler mælk til for tidligt fødte: - Det gør en verden til forskel

40_percent

play Biskop vil ikke aflyse gudstjenester: Nu holder menighedsråd sig væk

Line Vanggaard Pedersen, brønderslev, byrådsmedlem

play Line blev løsgænger efter kommentarer fra parti-kollegaer: - Jeg kan sagtens være enlig mor og politiker på samme tid

grøndlandske elever, efterskoleelever

gallery Strandede grønlandske efterskoleelever samlet på Mors: - De er lidt på den

Til forsiden

Til forsiden