Erhvervsuddannelse hitter
De nordjyske unge er mere flittige end gennemsnittet, når det handler om at tage en erhvervsuddannelse. Det kan måske skyldes en mentalitetsforskal.
Der er for få unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Men i Nordjylland er de unge noget mere flittige til at kaste sig over erhvervsuddannelsene end i resten af landet..
I fremtiden kan vi komme til at mangle murere, tømrere og mekanikere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er for få unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og at antallet er faldende i mange kommuner.
Men i Nordjylland går det godt, og i særdeleshed i Jammerbugt Kommune. Her er andelen af e ungdomsårgang, der vælger erhvervsuddannelser på omkring 25 procent, og ifølge en af kommunens UU-vejledere er det blandt andet mentaliteten, der gør forskellen.
- Nogle vil nok sige, at det er fordi, vi er nogle bonderøve. Og måske har de ret. I hvert fald er de nok mere vant til at arbejde heroppe. Det er nogle lanbrugsbørn, der er vant til at hjælpe til, og de vil gerne arbejde, siger UU-vejleder på Brovst Skole, Helle Larsen.
På netop Brovst Skole skal 9. klasserne snart til at tage stilling til, hvilken retning de skal fortsætte i. En hurtig rundspørge i 9.B viser, at omkring en tredjedel af klassen har eller har haft en erhvervsuddannelse i tankerne.
- Jeg overvejer at blive mekaniker. Det virker spændende at reparere ting, fortæller Sofie Sørensen, som tilføjer, at hun har en anelse skoletræthed og ser en erhvrevsuddannelse som en hurtig og spændende vej til at komme i job.
Landmandssønen Alexander Jensen er splittet mellem at følge i faderens og broderens fodspor og blive landmand. Han scorer godt nok karakterer, der sagtens kunne bære en længere boglig uddannelse, men det trækker alligevel at slå sine folder i landbruget.
- Det er spændende at følge varerne fra produktion til de står i butikkerne, og det der med at være ude og arbejde hele tiden. Det kan jeg godt lide, siger han og tilføjer.
- Det der med at skulle læse i mange år, det trækker nok lidt ned. På landbrugsskolen læser man i fire år, og så kan man hurtigt komme ud og arbejde og tjene penge.