Forsvundet på 18. døgn: - Vi forstår det ikke

Anette Kjeldsgaard er taget ud for at lede efter den 72-årige kvinde, der nu har været forsvundet i 18 dage.

- Det er så mystisk. Havde vi vidst, der var et eller andet galt, så kunne man forstå det, men der var jo ikke noget. 

Sådan lyder det fra Anette Kjeldgaard, der er taget ud for at lede efter den 72-årige kvinde, der er forsvundet på 18. døgn. 

Anette Kjeldgaards svigerfar er kærester med kvinden, og de har boet sammen i 24 år. Derfor er Anette Kjeldgaard ekstra opsat på at finde hende. 

Siden kvinden forsvandt, har de frivillige fra Missing People, i dialog med Nordjyllands Politi, hjulpet med at lede i nærområderne omkring Aggersund og Fjerritslev. I dag var politiet så også med på eftersøgningen.

Kvinden kørte fra sin bopæl i Aggersund i en lyseblå Skoda Fabia og er ikke set siden den 10. december. 

Denne artikel blev lørdag den 6. januar 2018 opdateret i form af, at foto og navn blev fjernet, da efterlysningen blev afblæst.


Seneste nyt

fra Nordjylland