Hund reddede bortløbet udviklingshæmmet - og bed hende

Redningshund bed en forsvunden kvinde - nu er der afklaring på om den livreddende hund skal aflives.

En 32-årig kvinde med Downs Syndrom forsvandt mandag eftermiddag fra en institution ved Slettestrand.

Nu træder redningsmanden frem - eller hunden.

For det var en politihund fra Nordjyllands Politi, der med al sandsynlighed reddede den 32-årig kvindes liv, da hun forsvandt ud i kulden ved Slettestrand.

Det melder Nordjyllands Politi selv.

Men under redningen af den forfrosne kvinde, viste det sig, at hunden har bidt den udviklingshæmmede, siger politinspektør, Claus Danø.

Derfor har det været på tale at aflive hunden.

nyt3
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Kvinden har formentlig været bange for hunden, og det har skabt en svær situation for både hende og hunden. Det er rigtig træls, siger han.

Mærker efter bid

I både mørke og buskads og med en stor eftersøgning igang i området, fandt hunden kvinden.

Under kvindens indlæggelse for underafkøling, fandt man mærker efter hundebid.

- Det er ikke almindeligt i eftersøgningssager. Nu har vi fået den lægefaglige vurdering af kvindens mærker, og den beskriver entydigt, at der er tale om små sår efter tænder og kradsemærker, fortæller politiinspektøren.

- Beskrivelsen af skaderne taler dog ikke for, at sagen skal have konsekvenser for hunden, siger Claus Danø og fortæller videre, at hundens bid heller ikke falder ind under bestemmelserne i hundeloven.

Han fortæller, at politiet også har talt med kvindens familie om sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland