Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Heba blev spurgt om nøgenbilleder online: - Jeg var bange og fik ondt i maven

Børn og unge føler ikke, at de kan tale med de voksne om eventuelle krænkelser ifølge ekspert.

- Jeg troede, det var en af mine venner, men så var det en mand. Han spurgte, om jeg var fræk, og så sagde jeg, ''hvad mener du?''.

- Så spurgte han, om jeg ville sende et nøgenbillede, og så sagde jeg ''nej'' og blokerede ham, forklarer Heba Belal fra 6.A på Fjerritslev Skole om dengang, hvor hun blev krænket online.

Heba Belal fortæller historien til TV2 Nord samme dag, som Jammerbugt Kommune er på besøg i 6.A på Fjerritslev Skole for at sætte fokus på opførsel online og krænkelser på nettet.

- Det er rigtig vigtigt for os, at de ved, at der er nogle ting, de skal være opmærksomme på, når de går ind på et socialt medie. At der kan være en person i den anden ende, som vil udbytte dem, påpeger SSP-konsulent i Jammerbugt Kommune Jesper Mørkholt.

Den seneste undersøgelse fra TrygFonden og Red Barnet slår fast, at 69 procent af de 9-17-årige har været udsat for krænkende indhold på nettet. Enten ved at få tilsendt intime billeder fra fremmede voksne, set voldelige videoer eller på anden vis stødt på krænkende videoer, billeder og tekst.

- Jeg fik meget ondt i maven, og jeg var bange for, om det godt kunne gøre et eller andet. Så jeg sagde det til mine forældre, og så sagde de ro på, siger Heba Belal.

Se hele indslaget herunder:

- Hvorfor gøre det mod børn?

Hendes klassekammerat Sofie Vadmand har ikke selv oplevet krænkelser, og hun forstår heller ikke de mennesker, som gør det.

- Jeg tænker bare, hvorfor folk overhovedet gør sådan noget mod børn, uddyber Sofie Vadmand.

Oplysning er et af de vigtigste våben i kampen mod krænkelser.

- Det er klart, at vi er oppe mod nogle spillere, som har rigtig mange dygtige folk bag sig til at røve deres (børn og unges, red.) tid, og med den indsats, vi laver, er det jo forebyggelse, forklarer SSP-konsulent Jesper Mørkholt.

Malene Charlotte Larsen fra Aalborg Universitet er ph.d. og lektor i sociale medier og har siden midten af 00'erne forsket i digital ungdomskultur og børn og unges brug af sociale medier. Hun er leder af forskningsgruppen Digitale medier i hverdagslivet.

- Det, som undersøgelser gang på gang viser, er, at børn og unge føler, at de måske står alene med det her. At de ikke kan tale med de voksne omkring det. De er jo også bange for, at de voksne lukker ned, så du ikke må have lov til at være på, fortæller Malene Charlotte Larsen.

Baggrund om TrygFonden og Red Barnets undersøgelse

  • Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 4.171 børn og unge på 9-17 år samt kvalitative interviews med 14 børn og unge.

  • I alt 12 forskellige typer af digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser er undersøgt, og for hver af dem gives der et detaljeret indblik i, hvordan barnet bliver påvirket og reagerer. Siden 2021 er der sket en stigning i alle typer af ubehagelige oplevelser, som børn og unge kan blive udsat for online.

  • 32 procent har inden for det seneste år oplevet at se voldsomme billeder eller videoer, som de ikke havde lyst til at se.

  • 29 procent har oplevet, at andre har talt eller skrevet grimt til dem på nettet. Det er en markant stigning i forhold til 2021, hvor tallet var 18 procent.

  • 21 procent har oplevet at blive holdt uden for på sociale medier eller i online-spil.  12 procent har oplevet, at andre har spredt rygter om dem på nettet. 10 procent har oplevet at blive mobbet med billeder eller andet indhold af dem, der ligger på nettet.

  • 10 procent har oplevet at blive truet eller afpresset online. Det er næsten en fordobling siden 2021.

  • 9 procent har oplevet at få delt private eller intime billeder mod deres vilje. Det er en tredobling siden 2021.

  • 18 procent har oplevet at modtage private eller intime billeder, som de ikke har lyst til at se. Hele 26 procent af dem siger, at det ikke gør dem noget.

  • Mange børn og unge bliver påvirket negativt af digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online: 19 procent svarer, at de bliver vrede, 17 procent får ondt i maven, 11 procent kan ikke falde i søvn om aftenen, 10 procent har svært ved at koncentrere sig om andre ting, og 9 procent vil ikke i skole som konsekvens.

  • Børn og unge oplever det som værst, når det er nogen, de kender, der står bag den digitale krænkelse eller ubehagelige oplevelse online.

  • De børn og unge, der fortæller om den ubehagelige oplevelse, gør det typisk til deres forældre eller andre voksne, de kender (23 procent), eller til deres venner (22 procent). Kun 3 procent fortæller det til en lærer eller pædagog i skolen, fritidshjemmet eller klubben.

  • Snapchat er den platform, hvor de fleste digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser sker.

  • Børn og unge bruger mange timer hver dag online. 7 procent bruger syv til otte timer hver dag, og 19 procent bruger fem til seks timer. Den største andel (32 procent) bruger tre til fire timer dagligt.

  • Den nye undersøgelse fra 2024 bygger videre på en undersøgelse fra 2021. På grund af udviklingen på området er der i den nyeste undersøgelse spurgt til flere typer af digitale krænkelser, hvilket, sammen med en ændring i spørgsmålenes design, gør, at det ikke er muligt direkte at sammenligne alle besvarelser. Alligevel er det tydeligt, at der er en markant stigning i antallet af digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online blandt børn og unge.

    Kilde: Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser (redbarnet.dk)

De voksne er nøglen

Eksperten i de unge og deres liv på de sociale medier slår fast, at de voksne omkring børnene er nøglen til succes.

- Det at der er et helt hold voksne omkring de unge mennesker, som siger, ''det vil vi ikke finde os i'', og ''nu skal du høre, hvad du kan gøre ved det''. Det gør, at man bliver lidt mere struktureret i, hvordan man håndterer de ubehagelige oplevelser, som børn og unge har på nettet, siger Malene Charlotte Larsen.

Ud over dagens undervisning af 6.A på Fjerritslev Skole, har Jammerbugt Kommune også uddelt såkaldte aktionskort til skolens voksne, så de kan få hjælp til at reagere rigtigt, hvis de hører om krænkelser online mod børn og unge.

- Det er megafedt, for så ved man også, hvad man skal gøre, hvis det nu skulle ske, og hvis nogen bliver mobbet over internettet eller et eller andet, siger Vigga Hansen

Undersøgelsen fra Red Barnet og TrygFonden viser desuden, at de børn og unge, der føler sig ensomme eller trives dårligt er de hårdest ramte af krænkelser på nettet.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus.